Rettidig omhu?: "Mærsk og Dong er ude af olie og en æra er ovre"

Med frasalget af olie- og gasdivisionen har Mærsk i dag lukket for det danske olieeventyr som for næsten præcis 51 år siden begyndte, da man tog det afgørende spring med at bore efter olie i Nordsøen.

Nordsøfelterne skulle i årtierne efter vise sig at blive en guldgrube for Mærsk, men også Danmark, der fra starten af 1990’erne ikke bare blev selvforsynende men ligefrem et olieeksporterende land.

Den tidligere direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet og Danmarks førende oliehistoriker Morten Hahn-Pedersen har skrevet bogen "Mærsk Olie og Gas - Fra danske til internationale operationer". Han kan nu lukke og slukke for det danske olieeventyr. Men det er helt uden sentimentale tanker.

"Ja, nu har vi ikke længere nogen dansk olieproduktion. Dong er ude, Mærsk er ude og en æra er ovre.Vi har jo at gøre med en verden, som er kynisk – det er kapitalen, der bestemmer – så der er ikke plads til sentimentalitet her," lyder det fra historikeren, der gennem en levealder har haft sine fingre helt nede i det sorte guld og fulgt den danske olieindustri på tætteste hold.

Alligevel blev han en smule overrasket, da han så nyheden om frasalget af olie og gas-divisionen her til morgen.

"Det er nok meget fornuftigt at se, om man hos Mærsk kan finde nogle investeringer inden for bæredygtig energi" 

"Helt personligt havde jeg regnet med, at man ville køre Mærks olie og gas på børsen. Men omvendt er der en rød tråd i dette for Total, der jo også købte Mærsks aktiviteter i Qatar og nu har fået øjnene op for, hvad Mærsk kan. Så det har ligget til Totals højreben at tage den bid, som var til fals," siger oliehistorikeren, der tydeligt husker, hvor og hvornår det hele startede.

Da eventyret begyndte

"Det var i september 1966, man gik offshore efter forgæves at have boret efter olie på land gennem DUC, hvor både Gulf og Esso kun havde fået tomme boringer. I 1965 udvidede man DUC med to ekstra partnere, Chevron og Texaco, for at dele den store risiko og de store omkostninger ved at bore efter olie på havet," husker Morten Hahn-Pedersen.

"Det store gennembrud kommer dog først i 1971, hvor man finder de to store felter Dan og Gorm, der begge blev kernefelter. Men vi havde en udfordring, fordi den danske olie lå gemt under kridtlag med ringe gennemstrømning – den såkaldte permeabilitet – mens de norske felter eksempelvis lå i sandsten med stor permeabilitet. Det skulle man på dansk side lige lære at finde ud af," siger historikeren, der understreger, at den udfordring, som de danske kridtlag udgjorde, førte til en række teknologiske udviklinger, der stadig er noget, som Danmark og Mærsk har nydt godt af. Først i start 1980’erne kom der for alvor tryk under olieproduktionen.

Omvendt oliekrise tvinger Danmark til innovation

Oliefeltet Gorm kommer i produktion i 1981 og så kommer det store ryk med felterne Skjold i 1982, Thyra i 1984 og det noget mindre felt Rolf i 1995. Så kommer den omvendte oliekrise, hvor Saudi Arabien i december 1985 oversvømmer markedet med olie og sender olieprisen fra 30 dollar til 10 dollar per tønde.

"Den udvikling betinger, at den danske olieindustri går over til vandrette boringer, og det bliver noget, der kendetegner Mærsk, fordi man udvikler de vandrette boringer og vandinjektion-teknologien helt sublimt," fortæller Morten Hahn-Pedersen.

Dansk olieindustri får dermed ifølge historikeren et kvantespring og Danmark bliver fra 1990’erne selvforsynende, fordi man ifølge Morten Hahn-Pedersen får presset udvindingsraten i vejret.

Det traditionelle afsætningsgrundlag for olie ophører. Og så sidder vi kun tilbage med en plastikindustri

"Fra at kunne udvinde 5-6 pct. af de tilstedeværende reserver i felterne kommer vi efter en årrække op på hele 28 pct., et niveau som dansk olieindustri har ligget på indtil i dag. Op i gennem 90erne og 00erne vokser antallet af danske oliefelter så fra 5 til 15, og produktionen topper i cirka 2005 for Danmark med 22 mio. kubikmeter olie på årsbasis," fortæller Morten Hahn-Pedersen.

"Produktionen har været for nedadgående siden da – i 2014 lå vi på 9 mio. kubikmeter olie – så det er jo mere end en halvering. Man får den olie op, der er lettest at få fat i i starten, og så bliver det sværere, fordi trykket falder i feltet," lyder forklaringen fra manden, der som mange andre helt unsentimetalt anser olie-branchen som en solnedgangsbranche.

Rettidig omhu for energiskifte?

Historiker Morten Hahn-Pedersen vil ikke direkte spå om fremtiden for Mærsk. Men at Mærsk nu får kapital ind i butikken, kunne være en mulighed for at fremtidssikre Mærsk som energi-virksomhed i bredere forstand.

"Hvis du kigger på batteri- og solcelleinsdustrien samt de annoncerede udfasninger af benzinmotorer hos de store bilselskaber, så vil det traditionelle afsætningsgrundlag for olie ophøre. Og så sidder vi kun tilbage med en plastikindustri. Uanset om det er en del af Mærsk tanker så er det nok meget fornuftigt at se, om man hos Mærsk kan finde nogle investeringer inden for bæredygtig energi," slutter historikeren.