ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rekordomsætning i vestjysk grovvarefirma: 4000 landmænd kan få 40 mio. kr. i udlodning

Grovvareselskabet Vestjyllands Andel ejet af 4000 jyske landmænd satser på blå og grønne danske proteiner

Vestjyllands Andel er blandt de største danske grovvareselskaber og rundede i 2020/21 2,3 mia. kr. i omsætning. Foto: PR
Vestjyllands Andel er blandt de største danske grovvareselskaber og rundede i 2020/21 2,3 mia. kr. i omsætning. Foto: PR

Grovvareselskabet Vestjyllands Andel har i det skæve regnskabsår 2020/21 rundet 2,3 mia. kr. i omsætning, hvilket er rekord. Året før lå toplinjen lige under 2,3 mia. kr. Før skat høstes et resultat på 74 mio. kr. eller lidt mindre end sidste år. Det betyder, at ejerne – 4000 danske landmænd – ventes at få 40 mio. kr. til deling i en udlodning af resultatet.

Vestjyllands Andel (VA,) der er blandt de største danske grovvareselskaber efter DLG og Danish Agro, fortsætter med at skabe vækst i kerneforretningen – salg af foder til landbruget – trods et udfordrende år, slås det fast i en pressemeddelelse.

2,3

mia. kr. omsatte VA for i 2020/21

Flere faktorer har i et år, der også bød på udfordringer i de globale forsyningskæder, påvirket negativt. Det har i regnskabsåret været svært at få økologisk soja fra Kina til selskabets økologiske landmænd, så der måtte købes ind i andre leverandørlande til betydeligt højere priser. Den omfattende konvertering af dansk mælkeproduktion til non-GM (fri for genmodificeret indhold) betød samtidig, at prisen på GM-frie proteiner til at blande i kvægfoder blev sendt på himmelflugt.

Direktør Steen Bitsch kalder årets resultat for tilfredsstillende og nævner, at selskabet søger udvikling inden for den grønne omstilling i dansk landbrug.

“Her er vi ét skridt foran, og den position vil vi naturligvis gerne fastholde,” lyder det fra Steen Bitsch med henvisning til hans strategiplan, der netop hedder Ét skridt foran.

VA deltager bl.a. i projekter med dansk produktion af blå og grønne proteiner – på basis af henholdsvis søstjerner og græs – til erstatning for mere klimabelastende import af eksempelvis soja fra Sydamerika.

Udlodningen af overskud, som af bestyrelsen i VA foreslås til 40 mio. kr. kr. for 2020/21, svinger en del. Sidste år fik medlemmerne i andelsselskabet totalt efter regnskabsårets udløb udbetalt 50 mio. kr. Året før var det 43 mio. kr. og året før igen 55 mio. kr. Der er generalforsamling i november.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis