De største danske selskaber kan ånde lettet op. I går aflagde ISS som det sidste C20-selskab regnskab, og ifølge aktieanalytikerne har de største virksomheder klaret sig i fin stil.
Men det skyldes ikke vækst på toplinjen, mener Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank.
"Efter første kvartal havde vi et overraskende stort antal opjusteringer. Nu har vi endnu engang haft et kvartal med flere opjusteringer. Det vidner om en meget god formkurve i de danske virksomheder, ikke så meget på toplinjen, men mere at vi ser flere og flere virksomheder profitere af de seneste års effektiviseringstiltag," siger Bjørn Schwarz.
Skuffende toplinjer
Samme vurdering lyder fra Nordeas aktiehold. Deres opgørelse viser, at mange selskaber skuffede på omsætningen, men leverede godt på regnskabets nederste linje.
"De danske selskaber har sparet sig til et bedre overskud end ventet, da 75 pct. af selskaberne skuffer på toplinjen, mens 65 pct. overrasker positivt på bundlinjen. Det fortæller, at selskaberne bliver mere lønsomme, men toplinjen skal øges, for at selskaberne kan fortsætte med at slå forventningerne på bundlinjen," skriver Nordea i en analyse af den danske regnskabssæson.
Selvom størstedelen af C20-selskaberne altså overraskede på bundlinjen, så faldt aktiekursen faktisk hos 11 af dem på selve regnskabsdagen. Værst så det ud for TDC, der måtte sluge et fald på 8,9 pct,. da regnskabet blev sendt på gaden 7. august.
Aktieanalytikerne påpeger, at forventningerne på forhånd var tårnhøje. Oven i det har flere selskaber præsteret forbilledligt på børsen tidligere på året, og det krævede derfor noget ekstraordinært for at hive aktiekurserne yderligere op. Det har størsteparten af selskaberne altså ikke været i stand til at levere.
Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Bank, fremhæver Novozymes som et selskab, der faktisk leverede pænt, men alligevel blev straffet af investorerne.
"De gør det faktisk rigtigt godt, men forventninger har ligget så højt, at det endte med at blive en betydelig skuffelse, da regnskabet kom," siger Teis Knuthsen.
Rusland trækker ned
Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA Pension mener overordnet, at de danske selskabers regnskaber har leveret pænt. Men det sker oven på gedigne stigninger gennem hele 2014, og det kan have lagt en dæmper på selskabernes aktiekurser efter regnskaberne.
"Det er et udtryk for, at de danske virksomheder leverer en fin fremgang, men den var også forventet. Ja, der er fremgang, men det har der også været på børsen. Den barre, som virksomhederne skal over, er høj," siger Henrik Henriksen.
Han påpeger videre, at mange af regnskaberne kom ud i periode med stor uro, særligt omkring situationen i Rusland.

"Det vidner om en meget god formkurve i de danske virksomheder"Bjørn Schwarz, aktieanalysechef, SydbankHøje forventninger