En milliardhjælp til mindre virksomheder på kapitaljagt falder på et tørt sted. Men det springende punkt bliver ifølge en ekspert, om puljerne af erhvervslån bliver blåstemplet af rating-bureauer eller står uden kreditgaranti.
Børsen kan på dagens forside berette, at regeringen er på vej med et nyt system, der gør det muligt for mindre og mellemstore virksomheder i puljer at udstede obligationer som finansiering.
Professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på Copenhagen Business School ser stort perspektiv i et kommende udspil, der vil afdække muligheder og konsekvenser af at pulje virksomheders obligationer.
"Det er specielt interessant, hvis andre finansieringsmuligheder er udfordrede, da det i så fald vil åbne op for virksomhederne. Så alt andet lige er det kun positivt, hvis man kan få sat et sådant obligationsværk i gang," siger Jesper Rangvid til Børsen.
Læs også:Virksomheder får milliardhjælp
Mange fordele ved puljer
Han har længe påpeget, at den danske erhvervsstruktur med mange mindre og mellemstore virksomheder gør det svært at udstede erhvervsobligationer.
"Den eneste måde at komme videre med det på er at pulje virksomhederne på en eller anden måde," konstaterer professoren.
Overordnet set ser han en række fordele ved det forestående udspil.
Ud over at tilbyde en alternativ finansiering sikrer udstedelserne i puljer stor nok likviditet til, at obligationerne bliver handlet, hvilket er essentielt for at tiltrække investorer. I en pulje kan den ofte betydelige regning til en eventuel kreditrating også blive spredt ud på alle deltagere.
Et af de store og fortsat uafklarede spørgsmål er netop rating-problematikken. Store virksomheder som Dong og Carlsberg har med succes udstedt obligationer efter at være blevet ratet af de internationale kreditvurderingsbureauer.
Rating-dilemma
Med bureauernes ratings har investorer i de store virksomheders obligationer en ekstern vurdering af kvaliteten af virksomheden bag udstedelsen.
"Her er det helt store dilemma. Pensionskasserne kan på ingen måde gå ind i en kreditvurdering af en lille eller mellemstor virksomhed. Det er udelukket," påpeger Jesper Rangvid.
Derfor bliver det spændende at se, om obligationspuljerne bliver ratet eller ej. Og den idé er heller ikke fremmed for regeringen.
Børsen erfarer, at anbefalingerne fra arbejdsgruppen nedsat af Erhvervsministeriet peger på netop blåstempling fra et ratingbureau som en mulighed for at vurdere obligationernes kvalitet.
Jesper Rangvid mener, at en eller anden form for rating er nødvendig for de nye obligationer, og her kan puljer være en stor fordel, da risikoen bliver spredt, og udstedelserne bliver relativt store.
"Det springende punkt bliver, om pensionskasserne vil være med. Det er jo kun interessant, hvis renten er interessant, så renteniveauet bliver altafgørende," siger professoren.
Ingen garanti for lavere rente
For at tiltrække pensionskasserne skal renten kunne matche en tilsvarende tysk eller engelsk erhvervsobligation. Det afgør magtforholdet mellem virksomhedernes jagt på en lav rente og bankernes jagt på det modsatte på grund af kreditrisikoen.
Renterne på erhvervslån er i dag høje herhjemme på grund af de historisk mange konkurser, som finanskrisen har udløst.
"Det betyder, at det er mere risikabelt at låne ud til mindre og mellemstore virksomheder i øjeblikket. Vi kan med det store antal konkurser konstatere, at mange er i problemer, og den forholdsvis store risiko får bankerne til at kræve en høj rente," lyder det fra Jesper Rangvid.
Pulje-tankegangen er god, men er ikke i sig selv nok. Bankernes udlån i dag til mange virksomheder fungerer i praksis som en pulje på grund af bankens portefølje af lån.
"Så det er ikke vanvittigt klart, at bare fordi man puljer, så bliver renten på obligationslånene lavere end renten, man kan få nede i banken," siger professoren i finansiering.
Børsen kan på dagens forside berette, at regeringen er på vej med et nyt system, der gør det muligt for mindre og mellemstore virksomheder i puljer at udstede obligationer som finansiering.
Professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på Copenhagen Business School ser stort perspektiv i et kommende udspil, der vil afdække muligheder og konsekvenser af at pulje virksomheders obligationer.
"Det er specielt interessant, hvis andre finansieringsmuligheder er udfordrede, da det i så fald vil åbne op for virksomhederne. Så alt andet lige er det kun positivt, hvis man kan få sat et sådant obligationsværk i gang," siger Jesper Rangvid til Børsen.
Læs også:Virksomheder får milliardhjælp
Mange fordele ved puljer
Han har længe påpeget, at den danske erhvervsstruktur med mange mindre og mellemstore virksomheder gør det svært at udstede erhvervsobligationer.
"Den eneste måde at komme videre med det på er at pulje virksomhederne på en eller anden måde," konstaterer professoren.
Overordnet set ser han en række fordele ved det forestående udspil.
Ud over at tilbyde en alternativ finansiering sikrer udstedelserne i puljer stor nok likviditet til, at obligationerne bliver handlet, hvilket er essentielt for at tiltrække investorer. I en pulje kan den ofte betydelige regning til en eventuel kreditrating også blive spredt ud på alle deltagere.
Et af de store og fortsat uafklarede spørgsmål er netop rating-problematikken. Store virksomheder som Dong og Carlsberg har med succes udstedt obligationer efter at være blevet ratet af de internationale kreditvurderingsbureauer.
Rating-dilemma
Med bureauernes ratings har investorer i de store virksomheders obligationer en ekstern vurdering af kvaliteten af virksomheden bag udstedelsen.
"Her er det helt store dilemma. Pensionskasserne kan på ingen måde gå ind i en kreditvurdering af en lille eller mellemstor virksomhed. Det er udelukket," påpeger Jesper Rangvid.
Derfor bliver det spændende at se, om obligationspuljerne bliver ratet eller ej. Og den idé er heller ikke fremmed for regeringen.
Børsen erfarer, at anbefalingerne fra arbejdsgruppen nedsat af Erhvervsministeriet peger på netop blåstempling fra et ratingbureau som en mulighed for at vurdere obligationernes kvalitet.
Jesper Rangvid mener, at en eller anden form for rating er nødvendig for de nye obligationer, og her kan puljer være en stor fordel, da risikoen bliver spredt, og udstedelserne bliver relativt store.
"Det springende punkt bliver, om pensionskasserne vil være med. Det er jo kun interessant, hvis renten er interessant, så renteniveauet bliver altafgørende," siger professoren.
Ingen garanti for lavere rente
For at tiltrække pensionskasserne skal renten kunne matche en tilsvarende tysk eller engelsk erhvervsobligation. Det afgør magtforholdet mellem virksomhedernes jagt på en lav rente og bankernes jagt på det modsatte på grund af kreditrisikoen.
Renterne på erhvervslån er i dag høje herhjemme på grund af de historisk mange konkurser, som finanskrisen har udløst.
"Det betyder, at det er mere risikabelt at låne ud til mindre og mellemstore virksomheder i øjeblikket. Vi kan med det store antal konkurser konstatere, at mange er i problemer, og den forholdsvis store risiko får bankerne til at kræve en høj rente," lyder det fra Jesper Rangvid.
Pulje-tankegangen er god, men er ikke i sig selv nok. Bankernes udlån i dag til mange virksomheder fungerer i praksis som en pulje på grund af bankens portefølje af lån.
"Så det er ikke vanvittigt klart, at bare fordi man puljer, så bliver renten på obligationslånene lavere end renten, man kan få nede i banken," siger professoren i finansiering.
