ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rædselsdag: Novo Nordisk-aktionærer taber 54 mia. kr. efter nye data fra rival

Novo Nordisks store amerikanske konkurrent Eli Lilly kostede torsdag aktionærerne i det danske medicinalselskab dyrt.

Novo faldt med 7,2 pct. til 281,10 kr. - aktiens største nedtur i to år. Det kostede aktionærerne sammenlagt 54,3 mia. kr. i markedsværdi

Samlet er Novos markedsværdi - opgjort eksklusive Novos beholdning af egne aktier - faldet fra omkring 730 mia. kr. til cirka 677 mia. kr.

Nedturen kom, efter at Eli Lilly torsdag offentliggjorde fase 2b-data med en lægemiddelkandidat, der tegner til at kunne blive en alvorlig konkurrent til Novos relativt nylancerede væksthåb Ozempic, der er i klassen af GLP-1-midler.

- Det er stærkt både i forhold til blodsukker og vægttab. Så Lilly står med et middel, der kan blive en alvorlig konkurrent til Ozempic, siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Først skal Lilly dog genskabe data i et større fase 3-studie, og der kan gå tre til fire år, før midlet, om alt går vel, er på markedet.

Aktien i Eli Lilly stiger efter godt halvanden times handel torsdag med 3,5 pct. til 112,43 dollar.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis