Farvel til CO2-reduktion og goddag til et modstandsdygtigt samfund.
Opgaverne hos de rådgivende ingeniører rykker sig fra primært at handle om CO2‑reduktion til i højere grad at sikre, at samfundets infrastruktur, bygninger og forsyningssystemer kan modstå fremtidens trusler – f.eks. krig, terror, cyberangreb eller ekstremt vejr.
“Den rene bæredygtighed er der mindre efterspørgsel på, og vi har lavet lidt tilpasninger i vores bemanding,” siger Carsten Toft Boesen, der er adm. direktør i Niras.
Niras har mere end 3000 ansatte og placerer sig i laget lige under branchens største Rambøll, Cowi og Sweco.
Inden for bæredygtighedsområdet er måske ti job blevet nedlagt før sommerferien, fortæller Carsten Toft Boesen.
Vi ser de militære investeringer som et potentielt stort og langvarigt marked
Carsten Toft Boesen, adm. direktør, Niras
I forhold til udlandet er antallet af grønne opgaver gået ned, samtidig med at egencensur er blevet en realitet set i lyset af de værdier, der udsendes fra Det Hvide Hus i Washington:
“Mange har skruet ned for brandingvolumenknappen og snakker ikke om, hvor vigtig den grønne agenda er. Det handler om, hvad der sker i USA, og man ønsker ikke at eksponere sig selv som ekstra grøn – en risiko for, at der bliver set skævt til en,” vurderer Carsten Toft Boesen.
Det er USA’s regering med præsident Donald Trump, der spøger. Den republikanske præsident ser med skepsis på de globale klimamål og har det seneste halve år igangsat en række initiativer for at bremse den grønne omstilling. Senest med stoppet af Ørsteds ambitiøse havvindmølleprojekt Revolution Wind på den amerikanske østkyst.
Andreas Wieland, lektor på CBS med speciale i samfundets resiliens, er ikke helt tryg ved situationen.
“Vi glemmer alle miljøproblemerne, men står i en klimakrise,” siger Andreas Wieland, der igennem mange år har forsket i resiliens, der bl.a. handler om samfunds evne til at navigere igennem kriser og komme helskindet ud på den anden side.
Militæret skruer op
Samtidig med nedgangen i bæredygtighedsopgaver har Donald Trump været drivkraften i Natos fremtidige oprustning af den militære styrke.
“Vi kan godt mærke, at militæret er i gang med at skrue op for investeringerne,” fortæller Carsten Toft Boesen.
Han understreger, at opgaverne oftere handler om at styrke forsvarsevnen i forhold til tidligere, hvor opgaverne ikke altid var så offensive – f.eks. at rydde op efter fortidens synder på miljøsiden.
“Vi ser de militære investeringer som et potentielt stort og langvarigt marked.”
Niras’ eksponering til forsvarsindustrien har været et fast element igennem mange år, men grundlæggende er Carsten Toft Boesen ikke glad for den globale udvikling med krigen i Ukraine som et lavpunkt:
“Der er da en falliterklæring for det internationale samfund, at vi ikke har kunnet løse tingene i mindelighed. Det er et kæmpe ressourcespild – spild af ressourcer, spild af liv og spild af livsindhold. Super pinagtigt,” mener han.
Forventningerne til investeringerne i den grønne omstilling i Danmark er faldet dramatisk i det seneste år. En udvikling især drevet af de droppede planer for havvind, hvor regeringen siden har lagt op til at støtte udviklingen med milliarder.
Det gennemsnitlige årlige niveau er gået ned fra 83 mia. kr. til 36 mia. kr., når man sammenligner 2024 med 2025, viser en nylig undersøgelse fra AE og Cowi om forventningerne til 2025-2035.
De danske rådgivende ingeniører er en robust branche, der normalt glider af på de store nedture i verdensøkonomien, da tekniske løsninger fra branchen fortsat er et behov. De største er Rambøll, Cowi, Niras, Artelia (tidligere Moe), Niras og Sweco.
I Danmark er der omkring 17.000 ansatte hos rådgivende ingeniører, mens der er ca. 22.000 i udenlandske datterselskaber. Samlet omsættes der ca. 39 mia. kr. årligt fordelt på 19 mia. kr. i Danmark og 20 mia. kr. i datterselskaber uden for landets grænser.
Ib Enevoldsen, der er direktør for Rambøll Danmark, bekræfter billedet af en branche, hvor der sker en omkalfatring af opgaver og kompetencer.
“Man er nogle steder på markedet i Danmark gået fra at tale bæredygtighed til at tale resiliens,” fortæller han om skiftet, der er i fuld gang.
Derfor er det heller ikke muligt for ham at pege på, hvilke nye opgaver på dette område der er kommet ind i Rambøll. Selskabet er bundet af tavshedsklausuler.
33
pct. udgjorde danske ingeniørers energiopgaver af den samlede eksport i branchen i 2024. Året før var det 35 pct.
Rambøll har i dag færre opgaver inden for f.eks. miljøområdet. Rapportskrivning til virksomhederne om bæredygtighed (CSRD) er færre, og det samme gælder opgaverne til havvindmølleindustrien.
“Vi har lavet 65 pct. af verdens havvindmøllefundamenter. Vi har godt kunnet mærke, hvad der foregår ude i verden,” siger han.
Opgaverne fra den grønne omstilling er nedadgående, og Rambølls ambitioner om at ansætte til området skruet ned, men ifølge Enevoldsen ikke til et alarmerende niveau.
“Hvis der er en business case, er der fortsat stor interesse for bæredygtighed i markedet,” siger han og mener, at bæredygtighed og modstandsdygtige samfund har masser af fælles berøringsflader – det ene behøver ikke at udelukke det andet.
“Et resilient samfund er også et bæredygtigt samfund,” siger han.
Energi- og miljørådgivning falder
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har netop kigget nærmere på opgavefordelingen i branchen, og det står klart, at energirådgivning til eksportmarkederne fylder mindre i landskabet, hvilket også er tilfældet for miljørådgivning, der er faldet igennem flere år, men hvor FRI dog venter en mindre forbedring i år.
“Miljø og energi har tidligere været i vækst, men flader ud nu som eksport. Miljø og hele vandsiden går stille og roligt ned,” fortæller Henrik Garver, der er branchedirektør i FRI.
Nedgangen i opgaver inden for den grønne omstilling er mere udtalt i udlandet end i Danmark, hvor bæredygtighed stadig har momentum.
“Danmarks stærke økonomi betyder, at vi i Danmark ikke helt bliver tvunget ud i de samme prioriteringer som i udlandet. Der er midler i Danmark, så vi kan løfte de grønne opgaver uden at gå på kompromis,” fortæller han og peger direkte på den militære oprustning som årsag til, at udlandets grønne omstilling er svækket:
“Mange steder i udlandet kan man ikke foretage de ekstra investeringer i forsvar, uden at det koster fokus et andet sted.”
Kamp for at bevare grønne kompetencer
Han ser en medlemskreds, der må kæmpe for at bruge kompetencerne inden for den grønne omstilling i andre sammenhænge for at bevare dem. Men der er også behov for at kigge mod forsvarets fremtidige opgaver, mener han.
Det gælder forsvarsanlæg i Danmark, men potentielt også i forhold til vores nabolande, mener han.
Andreas Wieland, lektor på CBS, er bange for, at den grønne omstilling taber fart.
“Jeg er bekymret for skiftet fra det ene emne til det næste i den politiske diskurs,” siger han og tilføjer:
“Nu taler vi primært om kortsigtede problemer med en femårs tidshorisont som told og geopolitik. Det er også væsentligt, men vi overser, hvordan de er forbundet med, at de langsigtede problemer kan løses ad politisk vej. Hvis vi glemmer klimakrisen, kan det komme til at betyde det globale samfunds kollaps.”
Virksomheder genopfinder sig selv
Han har forsket i resiliens i mange år og understreger, at resiliens er positivt, hvis det indgår i en tranformation, hvor økologiske, politiske og økonomiske idéer går hånd i hånd
“Men hvis resiliens forstås som stabilitet eller robusthed, hvor vi hopper tilbage til den gamle verden og vil stabilisere noget, vi engang havde, er det stik modsat transformativ tænkning,” siger han og tilføjer, at det konkret vil betyde, at de rådgivende ingeniørers råd til virksomhederne bør handle om konstant at kunne genopfinde sig selv – noget, danske virksomheder efter hans opfattelse er ret gode til.
“Når virksomhederne dertil, går bæredygtighed og resiliens hånd i hånd,” vurderer han.
