ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Profil: SAS' nye flychef er også selv flypendler

Simon Pauck Hansen Executive Vice President, SAS

Når Simon Pauck Hansen tager på arbejde som medlem af SAS' koncerndirektion, så er han tættere end mange andre topledere på den daglige drift.

Han er nemlig også flypendler, endda på tiende år. Jobbet er i Stockholm, men bopælen er i Køben-havn. Så det bliver til mange timer i et fly.

"Man kan sagtens pendle mellem to lande. Det kræver bare et godt flyselskab ? og en god lufthavn. Jeg tager hjemmefra en time før, flyet skal afsted, og på ti år har jeg kun misset én eneste afgang," siger Simon Pauck Hansen.

Hver pendlertur kombineres med et besøg i cockpittet og en snak med kabinepersonalet.

Simon Pauck Hansen, der rykkede op i topledelsen med ansvar for flåde- og ruteplanlægning og drift, efter at forgængeren, Lars Sandahl Sørensen, tidligere på året blev gjort til ny direktør for Dansk Industri, kan godt lide at fornemme puls og stemning blandt sine omkring 6000 ansatte.

Simon Pauck Hansen er 43 år. Han har arbejdet uafbrudt i SAS, siden han som 20-årig forlod sin fødeø Bornholm for at gå i lære.

Han har prøvet det meste - ground handling, finans, strategiudvikling og nu hele driften.

Her er den store aktuelle udfordring klima - og hvor den tekniske udvikling går stærkt. "Det er også det, jeg har været fascineret af. Luftfart er en af de mest dynamiske brancher."


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis