Kriseramte kunder, der ikke vil betale så meget for revisionen. Og en tsunami af nye, fordyrende lovkrav til revisionen.
Det er den dobbelte lussing, der giver en stribe af fusioner i revisionsbranchen i disse år.
Sådan lyder meldingen fra brancheforeningen FSR - danske revisorer.
"Der er sket en vis konsolidering i branchen, der både hænger sammen med konkurrencen og med de markant stigende krav til kvaliteten, der har været fra myndighedernes side de senere år," siger Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR - danske revisorer, til Børsen.
Megafusion mellem KPMG og EY
Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om den megafusion, som Børsen netop har afsløret, hvor KPMG og Ernst & Young går sammen i Danmark og bliver Danmarks næststørste spiller.
Men branchen som sådan har været præget af masser af fusioner i kølvandet på krisen.
"Konkurrencen er skærpet i takt med den økonomiske og finansielle krise. Virksomhederne har kigget kritisk på alle deres udgiftsposter - og også på deres revisorregning," siger Charlotte Jepsen og fortsætter:
Revision i udbud
"Det er klart, at det har skabt en skærpet konkurrence, at virksomhederne i højere grad har sendt deres revisionsforretninger i udbud."
Samtidig har skiftende, danske regeringer - og for den sags skyld EU - været med til at trække nye, tunge krav ned over revisorerne efter skandaler som Enron-krakket i USA. En skandale, der i øvrigt kostede et af de daværende, globale "big 5"-revisionsfirmaer Arthur Andersen livet.
Tilbage står "big 4", som tæller Deloitte, PwC, KMPG og Ernst & Young. De to sidstnævnte smelter altså nu sammen i Danmark.
Dyrere revisioner
De nye krav gør det simpelthen dyrere at foretage en revision.
"Revisorbranchen er over det seneste årti blevet pålagt en lang række nye krav til kvalitet, dokumentation og proces. Det betyder, at det at drive revisionsvirksomhed i dag er langt mere komplekst og ressourcekrævende, og det kræver en helt anden it-understøttelse, end det gjorde tidligere," siger Charlotte Jepsen.

Hun understreger, at det kræver en kritisk masse, og at især en masse mindre revisionsfirmaer derfor er gået sammen eller blevet spist af de mellemstore.