Opdateret kl. 9.09- Det skandinaviske luftfartsselskab SAS er under så stort pres, at selskabet i forbindelse med sine trafiktal har valgt at nedjustere forventningerne.
For stor kapacitet på markedet og stort pres på billetpriserne gør det umuligt at nå forventningerne, lyder det fra flyselskabet, der sænker minimumskravet til sig selv.
SAS ser nu "potentiale for et positivt resultat før skat" inklusivde positive effekter fra ændringer i selskabets pensionsordninger, der ventes at give 1 mia. kr, og givet at markedsvilkårene ikke ændrer sig til det værre.
Før ventede SAS et positivt resultat før skat eksklusivændringerne i pensionsordningerne og givet at markedsvilkårene ikke ændrer sig til det værre.
"Den stigende konkurrence om kunder betyder, at SAS nu er endnu mere aggressiv. Vi har forbedret vores tilbud til Skandinaviens pendlere, intensiveret vores markedsaktiviteter og kan derfor notere et stigende antal kunder kombineret med større load factor (kabinefaktor, red.)," siger Rickard Gustafson, der er SAS' øverste chef.
"Samtidig betyder usikkerheden omkring kapacitetstrenden i markedet, at omsætningerne fra den stigende volumen er svær at estimere."
Kapaciteten er for stor
SAS' driftsdirektør, Flemming Jensen, erkender i dagens Børsen, at markedet er forværret og meget vanskeligt i øjeblikket.
"Det går ikke specielt godt i Europa. Der er ingen tvivl om, at vi er presset hårdt af, at der siden sidste sommer og frem til marts/april er sket en kapacitetsstigning på 8 pct. i et marked, der kun vokser med 5 pct. Der er markant flere stole til salg, end der er vækst," siger Flemming Jensen til Børsen.
Den udvikling slår igennem på gennemsnitspriserne på billetter, der falder, ligesom det bliver vanskeligere overhovedet at fylde flyene.
"Det har slået hårdt og også hårdere, end vi havde forventet," siger Flemming Jensen.
SAS' besparelsesprogram skal sikre besparelser på 3 mia. svenske kr. i perioden 2013-2015 og ventes stadig at bidrage med 1,2 mia. svenske kr. i 2013/14.
Bedre trafiktal
Nedjusteringen kommer samtidig med nye tal for SAS' passagertrafik, der ellers viser en stigning.
Trafikken steg i april 13,7 pct. målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) i forhold til samme måned sidste år.
SAS transporterede 2,4 mio. passagerer i april, hvilket er 9,2 pct. flere end i samme måned sidste år.