ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pfizer tjener trods slappere Viagra-salg

Den amerikanske medicinalkæmpe Pfizer tjente mere end ventet i tredje kvartal og løfter den nedre ende af resultatforventningerne til 2013. Til gengæld dæmpes salgsforventningerne.

Pfizer leverede i tredje kvartal et overskud på 0,58 dollar pr. aktie, hvilket var 2 cent mere end ventet af analytikerne ifølge Bloomberg News. For hele 2013 ventes nu et resultat pr. aktie på 2,15-2,20 dollar mod tidligere 2,10-2,20 dollar.

Omsætningen faldt fra 13,0 mia. dollar til 12,6 mia. dollar, blandt andet påvirket af nye rapporteringsregler for salget af kolesterolpillen Lipitor samt patentudløb for potenspillen Viagra på flere europæiske markeder i juni 2013.

Forventningerne til årets omsætning indsnævres i den nedre ende til 50,8-51,8 mia. dollar fra tidligere 50,8-52,8 mia. dollar.

Salget af Viagra landede på 460 mio. dollar mod ventet 467,4 mio. dollar ifølge Bloomberg News. Pfizers bedst-sælgende lægemiddel, epilepsimedicinen Lyrica, omsatte for 1135 mio. dollar i kvartalet mod ventet 1120 mio. dollar.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis