Markedet er i knæ. Horesta, der er brancheforening for hoteller og restauranter vurderede i sidste uge, at coronanedturen vil koste de to brancher omsætning for 16 mia. kr. dette forår. Ligesom rejsebranchen rammes hotellerne som en hammer, når der ikke kan flyves. Rejsebranchen har den fordel, at de kan fyre deres ansatte og tilpasse sig. Hotellerne sparer ikke så mange penge ved at fyre deres ansatte, for de kan ikke fyre deres værelser, lyder det fra en branchekilde.
Flere kæder har allerede fyret ansatte, mens andre har sendt medarbejdere hjem med lønkompensation. Samtidig bliver adskillige hoteller lukket midlertidigt ned, og alt hvad der kan skrinlægges af nye hotelbyggerier bliver skrinlagt.
Jo, men alle projekter bliver ikke droppet, og der er masser på vej i markedet. Alene i 2020 og 2021 ventes udbuddet af hotelværelser i Danmark at stige med hhv. 6,7 pct. og 5,7 pct. Den udvikling vil øge konkurrencen betragteligt og presse markedet yderligere.
Hotelbranchen er begunstiget af, at de kommer ud af år, hvor indtjeningen aldrig har været højere. De seneste år har branchens samlede indtjening været tre gange højere end i 2007, som var det bedste år inden finanskrisen.
De er dystre. Adskillige branchekilder venter, at efterspørgslen på hotelværelser tidligst vil rette sig i 2022, og nogle tror først, at markedet vil vende i 2023. På samme tid vil der være en overkapacitet i markedet, som vil presse kædernes indtjening.