Salling Groups adm. direktør Per Bank bliver en del af bestyrelsen i mediehuset Egmont.
Det skriver Egmont i en pressemeddelelse.
Han indtræder i stedet for næstformand Torben Ballegaard Sørensen, der forlader bestyrelsen efter 15 år på posten. Egmonts nye næstformand bliver Merete Eldrup.
“Per Bank har stor erfaring med international retail fysisk som online, ligesom han har indsigt i konsumentadfærd og arbejder for en kommerciel fond med et dobbelt formål,” skriver Egmonts bestyrelsesformand Lars-Johan Jarnheimer i meddelelsen.
“Bestyrelsen takker Torben Ballegaard Sørensen for hans store arbejde for Egmont gennem mange år i en spændende periode, hvor Egmont har været igennem en stor og succesfuld digital transformation,” skriver han videre.
Per Bank selv skriver, at han ser frem til at “bidrage til den videre strategisk udvikling af virksomheden.”
“Ejerfondens dobbeltformål tiltaler mig meget, og balancen mellem den kommercielle virkelighed og den langsigtede tænkning til gavn for samfundet er noget, jeg er fortrolig med fra Salling Group og Salling Fondene,” skriver Per Bank.