ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pengetank bag Demant henter sværvægtere til bestyrelsen

Pengetanken bag den danske høreapparatskoncern Demant, William Demant Invest, hiver to markante profiler ind i bestyrelsen.

Det meddeleler investeringsselskabet i en pressemeddelelse, hvor det står klart at næstformand i bestyrelsen for William Demant Peter Foss har besluttet ikke at søge genvalg. I stedet indvælges tidligere finansdirektør og viceadm. direktør i Novo Nordisk Jesper Brandgaard, som overtager næstformandskasketten.

I bestyrelsen får han følgeskab af formanden for Demants bestyrelse og adm. direktør i Lego Niels B. Christiansen, mens Lars Nørby Johansen fortsætter som formand. 

Fornemt resultat

Ændringen i bestyrelsen blev annonceret i samme ombæring, at investeringsselskabet kom med sit årsregnskab.

Den konsoliderede omsætning nåede 18,4 mia. kr. i 2018 i forhold til 13,5 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., mens ebitda var steget med 22 pct. fra 3,5 mia. kr. i 2017 til 4,2 mia. i 2018. 

“Jeg er meget tilfreds med dette års resultat og især med den betydelige vækst, vi har vist. Resultatet vidner om, at vi har en stærk investeringsportefølje, der hviler på robuste og attraktive forretningsmodeller,” siger koncernchef i William Demant Invest, Niels Jacobsen, i pressemeddelelsen. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis