Idéen til et dansk byggeprojekt med eventyrlige dimensioner bliver født i en pause under et møde i Holland i december 2016, da Wilfried Breuer diskret trækker Torben Glar til side.
De to direktører fra de nationale danske og hollandske forsyningsselskaber bevæger sig væk fra de øvrige mødedeltagere. Tyske Wilfried taler lavmælt, mens danske Torben lytter koncentreret.
Få minutter senere vender de tilbage til mødet om det 325 km lange Cobra-elkabel, der skal løbe mellem Holland og Danmark. Mødet er et af mange i rækken mellem danske Energinet og hollandske Tennet, før kablet bliver taget i brug i 2019.
Allerede inden mødet er færdigt, ved Torben Glar dog, at hans tyske kollega har plantet en endnu mere ambitiøs idé om fremtidens elforsyning i ham.
“Cobra-kablet skulle løbe gennem flere planlagte havvindmølleparker i Nordsøen. Det fik Torben og mig til at tænke på, hvordan man kan integrere kablet og parkerne med hinanden på et senere tidspunkt. Ud af det opstod idéen om at bygge en kunstig ø,” husker Wilfried Breuer.
En uge senere sidder de to igen overfor hinanden.
Nu er scenen flyttet til Hotel Hilton i Københavns Lufthavn til et af de møder, der trods bekymring om stigende CO2-udledning er så vigtigt, at den ene part flyver frem og tilbage samme dag.
Denne gang har de firmaernes topchefer med, som bakker idéen op. Igen står det klart for Torben Glar, at de er ved at skrive historie. Nogle uger efter skriver de under på et “memorandum of understanding”, og så har Danmark, Holland og Tyskland kridtet banen op til en af de største grønne investeringer nogensinde.
“En ø vil gøre det muligt at integrere meget mere havvind sammenlignet med de dyrere platformsløsninger, der i dag bruges til havvind,” siger Wilfried Breuer.
“Jeg synes, at det er fantastisk,
hvis man kan være med og lave sådan et setup, som er godt for miljøet,
som er godt for Danmark og som er godt for dansk industriTorben Glar, fhv. direktør, Energinet
Han husker, at Torben Glar tændte på idéen med det samme, og de regnede sig hurtigt frem til hvor mange gigawatt, der skulle installeres, før det kunne betale sig at bygge en ø.
“Jeg syntes, det var en fremragende idé at bruge Nordsøen som fremtidens kraftværk,” siger Torben Glar, der normalt er forberedt til fingerspidserne. Det gælder ferien, der er planlagt et år i forvejen, og det gælder de hundredvis af oplæg, han har holdt som direktør i Energinet.
Alligevel bliver han varm i kinderne og mærker et sjældent sug i maven, da han til EU-møde i Bruxelles tre måneder senere bliver bedt om at skrive et par bevingede ord på en plade foran flere hundrede tilhørere, da han signerer en aftale om at stifte North Sea Wind Power Hub.
Han griber den store tusch og skriver “Vision for the future”. Den slovakiske EU-kommissær for energi, Maroš Šefčovič, skriver på den samme plade “Looking forward to 100 GW of clean power”, mens Tennets direktør Mel Kroon skriver “We make dreams come true”.
På kort tid er det lykkedes for Torben Glar og Wilfried Breuer at overbevise omverdenen om, at det er genialt at bygge energiøer. Frøet til flere gigantiske milliardinvesteringer er sået.
Seks år senere finder han et billede frem, der dokumenterer seancen. Vi er på fødegården ved Haslev på Sjælland. Her er solceller på taget og udsigt til vindmøller fra køkkenbordet.
“Jeg har da været pavestolt fra dag ét, og det er ikke gået over endnu. Jeg synes, at det er fantastisk, hvis man kan være med og lave sådan et setup, som er godt for miljøet, som er godt for Danmark og som er godt for dansk industri,” siger Torben Glar.
Om få måneder sender Energistyrelsen den første store energiø i udbud. Selve øen kommer til at koste mindst 10 mia., og de vindmøller, ledninger og rør, der skal forbinde øen og diverse fastlande, vil løbe op i mindst 200 mia. kr.
Nogle af de største pengetanke og de mest fremtrædende energiselskaber herhjemme har allerede meddelt, at de er klar til kampen om at få lov til at bygge øen. Det gælder pensionsselskaberne PFA og Pensiondanmark, der sammen med Nykredit, Andel og Shell er i konsortium med Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der har planer om at lave tilsvarende øer over hele verden.
I det andet kendte konsortium er det ATP og Ørsted, der er gået sammen. Derudover har flere globale investorer også luftet deres interesse, og Torben Glars vision om at udnytte Nordsøen på en helt ny måde bliver overalt skamrost og sammenlignet med de ypperste forbilleder i den danske kultur- og erhvervsfortælling.
I kampen om at vinde Energistyrelsens gunst i den konkurrenceudsatte udbudsproces skal byderne dyste på teknik og kreative løsninger, og både CIP og Ørsted fortæller, at de allerede har haft flere workshops, hvor idéer om alt fra testcenter for droner og østersfarme til en havn for krydstogtsskibe er blevet vendt som noget, øen også kan bruges til.
Torben Glars efterfølger i Energinets arbejde med energiøer Hanne Storm Edlefsen kalder i enamerikansk podcastenergiøen for “et nyt kapitel i eventyrfortællingen om Danmark som et vindeventyr”.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sagde under første behandlingen af lovforslaget i 2021, at “helt grundlæggende glæder vi os over, at der er kommet en til af H.C. Andersens bøgelyse øer”.
Her slyngede politikerne i øvrigt om sig med historiske referencer. Det gjaldt også Radikales Rasmus Helveg Petersen.
“Det er en historisk dag. Det er ikke begyndelsen til enden – for at citere Churchill – men det er formentlig enden på begyndelsen,” sagde han.
Socialdemokraternes klimaordfører Anne Paulin fortsatte:
“Med energiøerne lægger vi grundstenene til det, der kan blive danmarkshistoriens største anlægsprojekt – en ny epoke inden for havvind,” sagde hun. Kort efter kaldte den daværende klimaminister Dan Jørgensen Danmark for vindenergiens hjemland.
“Vi bliver også betragtet som det land, der går forrest, når der skal udvikles ny teknologi. Og det må man i sandhed sige, at den beslutning, vi skal træffe i dag, er et udtryk for,” sagde ministeren.
Under debatten i Folketinget var det kun Nye Borgerliges Peter Seier Christensen, der var imod energiøerne. Han mener, at energiøer kun vil gøre energiforsyningskrisen værre i fremtiden. Projektet er dyrt og er drevet af en ideologisk tilgang til vindenergi, som ikke er opmærksom på, at øerne vil øge vores afhængighed af nabolandene og risikoen for blackout.
“Det er den helt forkerte vej at gå,” sagde Peter Seier Christensen, men det var et synspunkt, der stort set blev ignoreret i den øvrige del af debatten.
Torben Glar gik på pension for to år siden, og der gik ikke lang tid, før han blev tilknyttet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) som konsulent, og han har i dag desuden flere bestyrelsesposter.
“Jeg er ansat som konsulent inde hos CIP, som skal være med på at byde på den her ø, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at CIP vil bygge energiøer rundt omkring i verden. Det vil sige, at man jo så også er med til at kreere noget eksport og kreere, at Danmark kommer på verdenskortet,” siger Torben Glar.
Han anerkender, at det er dyrere at producere grøn strøm på havet frem for på land. Brint fra Power-to-X kan heller ikke laves billigere end benzin. Men den diskussion er allerede taget, og han synes ikke, at der er meget perspektiv i at tage den op igen.
“Det bliver dyrere. Men det er jo et valg, vi mennesker heldigvis har gjort, at vi vil være CO2-fri i 2050. Så må man jo betale,” siger han.
Når øen er færdig og forventeligt skal indvies mellem 2030 og 2033, håber han, at CIP har vundet udbuddet, og at han kan være med til indvielsen.
“Så kunne det næsten ikke blive større for sådan en ingeniør som mig. Så vil jeg da håbe, at jeg på en eller anden måde kunne få en eller anden rolle. Det er jo højtideligt, og alle samler sig, alle skåler i champagne og klapper. Det er jo der, hvor man fejrer det. Virkelig fejrer det. Det betyder jo noget i Danmark – og ude i verden her,” siger Torben Glar.
