Opdateret 11.40Pandora har lagt sig i toppen af et klart grønt C25, der samlet stiger 1,1 pct. Aktien stiger over 5 pct. til kurs 411.
Smykkeselskabet rider med på dagens bølge af lettelse efter nogle tunge dage på aktiemarkedet, men derudover har finanshuset Carnegie været på banen med en forhandlerundersøgelse, som viser, at Pandora har fået den bedste feedback fra USA i tre år.
Det skriver Bloomberg.
Ifølge erhvervsmediet holder Carnegie fast i, at smykkeselskabet fortsat har udfordringer, og også at der fortsat er fare for, at Pandora ikke kan leve op til sine finansielle målsætninger.
Af analysen fremgår det desuden ifølge Bloomberg, at finanshuset vurderer, at der er mere end gennemsnitlig sandsynlighed for en overtagelse af Pandora.
"Vores forhandlerundersøgelse for tredje kvartal af 2018 viser den bedste feedback fra USA i tre år, og salget synes at være i bedring. Imidlertid er der dårligt nyt med ringe momentum i de modne markeder som Storbritannien, Australien og Canada," skriver Carnegie i analysen.
Også det italienske marked ser svagt ud, fremgår det af undersøgelsen.
"Spørgsmålet er, om Pandora har nået et mætningspunkt på disse markeder," står der.
Overordnet viser forhandleranalysen, at det gik bedre med salget i tredje kvartal end i andet, men selskabet har fortsat udfordringer, påpeger Carnegie.
Også Bavarian Nordic stiger over 4 pct. Torsdag steg Pandora-aktien 6,7 pct. efter rygter i markedet om, at smykkeselskabet har hyret rådgivere til at vurdere selskabets værdi for at kunne vurdere eventuelle købstilbud. PAndora har dog ikke bekræftet rygterne.