Køb strøm og gas billigst muligt, og sælg det dyrere et andet sted med større efterspørgsel eller et lavere udbud. Det er i grove træk det, den aarhusianske energikæmpe Danske Commodities har gjort til sin levevej.
“Historisk er det produktionssiden, der har været svær at forudse, men sidste år kom der pludselig volatilitet på forbrugssiden
Helle Østergaard Kristiansen, adm. direktør for Danske Commodities
Med hjælp fra egne meteorologer forsøger energitradingvirksomheden f.eks. at forudsige, hvor meget blæsten får vindmøller til at snurre, og hvad temperaturerne betyder for energibehovet.
Normalt er det nemlig bl.a. vejrforholdene, der kan være vanskelige at forudsige, men sidste år var det forbrugsmønstrene, der ændrede sig i en hidtil uset grad under coronanedlukningerne. Det skabte udfordringer hos Danske Commodities, fortæller adm. direktør Helle Østergaard Kristiansen efter onsdagens årsregnskab.
“Det, vi excellerer i, er at forudsige forbrug og produktion og så “trade” omkring det. Historisk er det produktionssiden, der har været svær at forudse, men sidste år kom der pludselig volatilitet på forbrugssiden, som var politisk bestemt. Det var ikke noget, vi havde indbygget i vores modeller, så det krævede, at vi kiggede på alle de data, vi kunne, og fik det implementeret i modellerne. Og det var ikke, fordi det var let,” siger hun.
Har en tiendeplads på Børsens seneste liste over de største danske virksomheder målt på omsætning.
Danske Commodities, der i dag ejes af oliegiganten Equinor, kom ud af 2020 med en omsætning på 791,7 mio. euro. Det tal er justeret efter regnskabsreglerne IFRS 16, og tidligere er omsætningen blevet offentliggjort som det, energikæmpen nu kalder for bruttoturnover. Den post voksede til 11,8 mia. euro fra 10 mia. euro i 2019. Sidste år bød også på en lille fremgang i driftsresultatet (ebit) til 54,3 mio. euro fra 52,6 mio. euro.
“Vi er meget tilfredse med at levere et så stabilt resultat, som er på niveau med året før. Når man sidder med nationale nedlukninger, er der også perioder, hvor man tager lidt risiko af bøgerne for at være komfortable med de modeller, man sidder med. Det har bare været hårdt arbejde,” siger hun.
Omsætningen var sidste år ramt af, at energipriserne i perioder ifølge topchefen var “virkelig, virkelig lave”, og mens omsætningen stort set stod stille, bragede handelsmængderne frem med 94 pct. Sidste år voksede andelen af algoritmehandler også markant, og det var medvirkende til, at Danske Commodities i gennemsnit gennemførte 8500 handler dagligt.
“Vi forventer også at vækste volumener fremadrettet. Hvorvidt det bliver afspejlet i omsætningen, kommer an på energipriserne,” siger hun.
Energikæmpen venter en bruttofortjeneste på 100-130 mio. euro og et driftsresultat (ebit) på 40-60 mio. euro i år.
Algoritmehandel er ét af indsatsområderne. Det samme er den grønne energiomstilling, en udvidelse i USA og Australien samt en udbredelse til flere markeder globalt.
“Da pandemien kom, stod vi lige på trappetrinet til at etablere os i Brasilien
Helle Østergaard Kristiansen, adm. direktør for Danske Commodities
“Da pandemien kom, stod vi lige på trappetrinet til at etablere os i Brasilien, men det måtte vi sætte på hold. Vi er simpelthen nødt til at kunne rejse dertil sikkert. Strategien for Brasilien er uændret, men timingen er lidt udfordret,” siger topchefen, der håber, at det sydamerikanske land bliver en del af forretningen i år.
Flere konkurrenter er også løbende kommet til i Aarhus, og flere af dem er udsprunget af Danske Commodities. Det giver ikke umiddelbart anledning til panderynker.
“Når vi snakker med kolleger i hele Europa, så er Aarhus virkelig anerkendt for at blive en energihub for tradingvirksomheder, og det synes jeg, at vi kan være ret stolte af,” siger direktøren og fortæller, at virksomheden også i høj grad formår at fastholde de ansatte.
“Vi har lige fået en dugfriskpeople surveyfor et år under pandemien, og den er all-time-high, og vi har høje retention rates (fastholdelsesgrad,red.),” siger hun.
