Poul Ø. Andersen fra Ålborg ved godt, at det var en chance, han tog, da han for få uger siden efter nedjusteringen i OW Bunker købte aktier i selskabet for 35.000 kr.
Men kursen var kommet ned i 83 kr., et noget mere attraktivt niveau end ved børsintroduktionen et halvt år tidligere.
I går morges afskrev han hurtigt sin investering som tabt.
”Jeg troede da, at OW Bunker havde mere styr på tingene, og at kursen ville krybe opad igen. Sådan går det jo tit efter en nedjustering. I dag er jeg noget chokeret over, at de tilsyneladende slet ikke har haft styr på forretningsgange og kontrolsystemer - og oven i købet har været udsat for bedrageri i Singapore. Det er da lidt chokerende,” mener Poul Ø. Andersen.
Altor-penge eller konkurs venter
Som statsautoriseret revisor og partner i BDO og formand for Dansk Aktionærforenings 900 medlemmer i Nordjylland ved han naturligvis godt, at der altid er en risiko ved aktieinvesteringer – og især, når man køber i en situation, hvor resultaterne har skuffet og aktiekursen er faldet.
”Men udviklingen i OW Bunker undrer mig virkelig. Jeg kender ikke mere til selskabet, end jeg har kunnet læse i pressen , men det er da et spørgsmål om selskabet overhovedet var klar til at gå på børsen.
Hvis ikke Altor vil skyde ny kapital ind, så regner jeg med, at selskabet går konkurs. Aktionærernes penge er tabt,” siger privatinvestoren, der tidligere både har vundet og tabt på aktier.
Reddet af et pænt år
Men Poul Ø. Andersen har ikke før oplevet en aktiepost tabe hele sin værdi så hurtigt.
”Det er da ærgerligt. Jeg må glæde sig over, at det trods alt er en beskeden investering, og at aktieåret 2014 ellers har været fornuftigt for mig,” smiler han.
Aktionærformand Poul Ø. Andersen er ret sikker på, at en del af hans omkring 900 medlemmer i lokalafdelingen af Dansk Aktionærforening også har investeret i OW Bunker.
Det gør mange jo, når et lokalt selskab går på børsen og man får chancen for at være med. Selv har han mindre aktieposter i alle de børsnoterede nordjyske selskaber, BDO ikke har som kunder.
”Jeg har været optaget af kundemøder, så jeg har ikke talt med andre OW Bunker-aktionærer i dag. Men det kommer nok,” vurderer han.
Sygt selskab
Poul Ø. Andersen fortæller i øvrigt, at OW Bunker så sent som tirsdag skulle have givet et indlæg på aktionærforeningens nordjyske investordag. Få timer før han skulle på podiet ringede Jim Pedersen afbud.
”Det undrede os lidt, at et børsnoteret selskab ikke sendte en anden. Men i dag ved vi så, at det var selskabet og ikke Jim Pedersen, der var syg,” konstaterer Poul Ø. Andersen.