Frasalg er med til at sende overskuddet kraftigt til vejrs hos danske Eurowind, der lever af at opføre vindmøller, solceller og batterier på tværs af en lang række markeder i særligt Europa.
I de sidste seks måneder af 2024 landede energiudvikleren, der har base i Hobro, en driftsindtjening (ebitda) på 1,5 mia. kr. og et overskud før skat på 970 mio. kr.
“Det synes jeg, at vi kan være rigtigt stolte af, og vi leverer det i en periode, hvor branchen er udfordret,” siger Jens Rasmussen, der er adm. direktør for Eurowind.
“Det er også et udtryk for, at vi ikke nødvendigvis er dem, der er mest aggressive, når markedet er hot og boomer, men vi har nogle muligheder, når krisen kradser,” fortsætter han.
FAKTA
Stiftet i 2006
- Brødrene Jens og Søren Rasmussen stiftede sammen med advokaten Jakob Kortbæk Eurowind Energy i 2006.
- Opfører og driver landvind- og solcelleparker. Selskabet har også aktiviteter inden for power-to-x, og i 2023 trådte det ind på biogasmarkedet gennem et opkøb.
- Har base i Hobro, men har afdelinger flere steder i Europa og et datterselskab i USA. I dag er selskabet aktivt i 16 lande.
- Norlys ejer 50 pct. af virksomheden, og det samme gør EWE Holding, som de tre stiftere ejer andele af.
Tallene fremgår af et halvårsregnskab fra Eurowind, der er offentliggjort i anledning af, at selskabet nu ændrer sit regnskabsår, så det følger kalenderåret. Derfor er der ikke offentligt tilgængelige sammenligningstal for andet halvår af 2023.
Men der er uden tvivl tale om et stort indtjeningshop. For i halvåret overgår resultaterne dem, som Eurowind kunne fremvise for hele det skæve regnskabsår 2023/24, der sluttede ved udgangen af juni sidste år.
Her endte selskabet efter en kraftig tilbagegang med et driftsresultat på 963 mio. kr. og et overskud før skat på 219 mio. kr.
Gevinst fra frasalg
Ifølge direktøren er der gode takter i den underliggende forretning, men det er primært frasalg af ejerandele i et vindmølleprojekt i Vesthimmerland, som har skæppet godt i kassen i andet halvår 2024.
Et frasalg, der er sket som et led i et milliardstort samarbejde med den danske vindudvikler Wind Estate.
“Det leverer ekstraordinært i perioden, men det er kun noget, man kan, når man har strategiske reserver og en masse anlæg, som er bogført meget lavt til kostpris i ens portefølje,“ siger Jens Rasmussen og fortsætter:
“Når vi laver et strategisk frasalg, har vi mulighed for at lave det med en pæn avance. Fordi vi tager ikke nødvendigvis alle gevinster, når tingene boomer. Industrien kører i nogle cyklusser, og man er nødt til at være parat, når de nedadgående cyklusser kommer.”
Krisetegnene i flere dele af den grønne industri er blevet tydelige de seneste år og måneder, hvor udskudte, forsinkede eller aflyste projekter inden for blandt andet havvind, solenergi og grønt brændstof har trukket overskrifter og kostet store summer for energiudviklere.
Herhjemme kæmper bl.a. solcelleudvikleren Better Energy lige nu for at overleve.
Hos Eurowind har direktøren tidligere afvist, at hele den grønne industri er i krise. I dag er holdningen den samme, selv om han fortsat erkender, at der store udfordringer i flere markeder.
“Industrien er ret fragmenteret, og de strategier, som er lidt mere robuste, gør det fortsat godt, men dem, der har kørt en “happy go lucky”-stil er udfordrede,” siger Jens Rasmussen, som afviser, at Eurowind har måttet justere sin strategi eller vækstambitioner.
Langer ud efter statsstøtte
Særligt risikoen for nye, store udfordringer i Danmark optager lige nu direktøren.
Mandag landede regeringen en kæmpestor aftale om et nyt udbud af tre havvindparker på i alt 3 gigawatt, i kølvandet af at danmarkshistoriens største havvindudbud i december floppede.
Denne gang har havvindudviklerne mulighed for at sikre sig statsstøtte på op mod 55,2 mia. kr.
FAKTA
Mulighed for milliardstøtte
Den støttemodel, politikerne har valgt, kaldes noget så mundret som en "tosidet kapabilitetsbaseret differencekontrakt," CfD.
Her er kort fortalt, hvad den går ud på:
- Staten garanterer en afregningspris på elproduktionen over 20 år.
- Afregningsprisen fastsættes gennem udbuddet, hvor der konkurreres om den laveste pris pr. mulig produceret kilowatt-time
- Vinderen skal betale et tillæg til staten pr. mulig produceret kilowatt-time i de perioder, hvor elprisen er højere end den tilbudte pris.
- Udtrykket "pr. mulig produceret kilowatt-time" dækker over en særlig spidsfindighed i modellen, der skal forhindre, at havvindmølleparkerne læsser massevis af statsstøttet strøm ind i elnettet i de perioder, hvor elprisen er lav, f.eks. hvis det blæser meget. Derfor beregnes støtten ud fra den mulige produktion, ikke ud fra den faktiske produktion.
- Støtteloftet på i alt 55,2 mia. kr. ventes blive fordelt med 27,4 mia. kr. til Hesselø-parken, 16,4 mia. kr. til Nordsøen Syd og 11,4 mia. kr. til Nordsøen midt.
Eurowind, der opfører grøn energi på land, har længe advaret om, at statsstøtte til havvind kan få store konsekvenser for vind- og solcelleprojekter på land, som opføres uden støtte.
Jens Rasmussen langer kraftigt ud efter den nye aftale, som han mener ændrer spillereglerne markant og skaber en konkurrenceforvridning:
“Der er masser af projekter på land på vej. Jeg frygter, at en hel række af dem nu ikke længere kan bygges, selv om de kunne bygges støttefrit,” siger han.
Muligheden for statsstøtte bliver i form af en såkaldt differencekontrakt (CfD). Den betyder, at ejeren af havvindparken modtager støtte, hvis markedsprisen på el er under et vist niveau. Mens staten omvendt får gevinst, hvis markedsprisen er over.
Loftet over den maksimale støtte over 20 år er 55,2 mia. kr., mens der ikke lægges et loft over, hvor meget vindmølleejerne kan komme til at betale til staten. Dermed vides det ikke, hvor stort støttebehovet rent faktisk viser sig at være.
Skruer ned i Danmark
Men uanset mener Jens Rasmussen, at havvindudviklerne nu har udsigt til et statsstøttet sikkerhedsnet, som betyder, at de ikke er nødt til at sikre sig, at der overhovedet er behov for de store mængder strøm, som parkerne kommer til at producere.
“Men det skal dem, der opfører projekter støttefrit på land. De skal virkelig tænke sig om,” siger han.
Så vi kommer til at skrue ned for det
Jens Rasmussen, adm. direktør og medstifter, Eurowind
Han henviser til, at den kraftige udbygning af statsstøttet havvind risikerer at drive elprisen kraftigt ned, hvilket ifølge direktøren vil underminere indtjeningen fra de støttefri projekter på land, som leverer strøm i det samme marked.
Betyder det, at I kommer til at skrue ned for jeres planer i Danmark?
“Sikkert,” siger han.
I hvilket omfang?
“Det vil nok være lidt for meget at begynde at sætte tal på. Men hvis vi skal kigge på, om vi skal investere yderligere i Danmark eller i andre markeder i Europa, hvor man har en anden anerkendelse af landbaseret energi, så kender jeg godt svaret. Så vi kommer til at skrue ned for det,” siger direktøren, der forventer, at de reelle konsekvenser først vil vise sig om nogle år.