SAS er netop kommet med kvartalsregnskab nummer 3 i sit forskudte regnskabsår. Det dækker en god bid af flyselskabets traditionelle sommer- og højsæson, idet det slutter i juli.
Her er fem vigtige hovedpunkter til at forstå det dansk-svenske flyselskabs situation lige nu.
SAS taber penge igen og sætter selv overskriften “Fortsat modvind fra pandemien” på sin rapport. Det er ingen overraskelse, for sådan er det hos langt de fleste flyselskaber verden over. Underskuddet før skat er på godt 1,3 mia. svenske kroner, svarende til knap en milliard danske – men dog lidt bedre end samme kvartal året før.
Det har under pandemien været en særlig udfordring for SAS med de mange ansatte, mange lange ruter og mange egne fly at hindre pengene i at flyve ud af kassen med jetfart, og derfor har SAS flere gange måttet hente særlige likviditetslån eller kassekreditter med opbakning fra de to vigtigste ejere, den svenske og den danske stat, seneste en kredit på 3 mia. svenske kroner. Men der er ikke trukket på den kredit. SAS noterer, at man havde en kassebeholdning ved udgangen af juli på 4,4 mia. svenske kroner, og det er præcis det samme som ved udgangen af forrige kvartal.
SAS har øget passagertallet med 144 procent i kvartalet, og også den såkaldte load factor – altså andelen af solgte sæder, som der faktisk sidder en betalende passager i – er også gået markant op til nu 52 pct. Tallet er ikke i sig selv voldsomt, men her skal man huske, at SAS allerede i dag flyver mange af sine langdistanceruter, som der er forholdsmæssigt færre passagerer til – men hvor der er gode penge at hente på fragt i bagagerummet. Derfor er SAS' load factor på korte og mellemlange ruter formentlig en del bedre, og det vil analytikere sikkert spørge ind til på formiddagens telekonference med den nye topchef Anko van der Werff.
Og apropos fragt: Hvis man studerer noter i regnskabet, kan man se, at SAS som mange andre flyselskaber har gjort, hvad de kunne for at få andel i de merindtægter, som de mange trafikpropper i den traditionelle godstrafik på havet har skabt – fordi desperate fragtkunder føler sig tvunget til at søge andre veje. En af mulighederne er fragt i bagagerummet på passagerfly, og her har SAS i kvartalet haft en stor indtægtsfremgang – 303 millioner svenske kroner mod 188 mio. i samme kvartal af 2020. Det er stadig passagerer, der er den store indtægtskilde for SAS, men alt tæller.
Og apropos den nye topchef: Det er første gang, offentligheden hører ord fra den hollandske topchef, der nu skal styre SAS sikkert gennem sidste del af pandemikrisen. Anko van der Werff er med sin baggrund hos både KLM og senere flere latinamerikanske spillere en helt ny ledertype for SAS, og der er blandt analytikere stor spænding om, hvilke strategiske træk han vil lancere. Men ingen tror, at de kommer på bordet i dag. Anko van der Werff vil formentlig bruge de næste måneder frem til årsregnskabet den 30. november til at færdiggøre sine planer.
