Det lignede en succes. Så en fiasko og et børsmareridt for topledelsen. Fredag aften blev det så officielt en af Danmarkshistoriens største erhvervsskandaler, og der vil formentligt snart blive skrevet bøger om oliegigantens fald.
Bare syv måneder efter at selskabet stormede ind på børsen, har svindel og giganttab sendt OW Bunker mod den utænkelige konkurs.
Men hvad er gået galt? Denne artikel er et forsøg på at skabe bare et nogenlunde overblik over et forløb, som end ikke ledelsen i selskabet endnu helt begriber, men hvor tingene angiveligt først for virkeligt blev alvorlige, da der i hovedkvarteret kom uventet besøg fra Singapore.
Børsdebuten
I foråret ramte selskabet fondsbørsen i København i en succesfuld børsdebut. Aktierne blev revet væk til 145 kr. stykket, og markedsværdien ramte 5,3 mia. kr.
Nye investorer kom med omkring 3,5 mia. kr., som hovedsageligt gik i lommen på Altor.
Kapitalfonden Altor er OW Bunkers hidtidige ejer, og sidder fortsat på 35 pct. af aktierne i det kollapstruede selskab.
Aktierne strøg i vejret, og kursen pløjede op over 180. Det lignede en hurtig gevinst.
Kapitalfondsmanden Søren Johansen fra Altor var hovedstrategen bag børsnoteringen, mens OW Bunker-topchef Jim Pedersen var manden, der udadtil skaffede de nye investorer. Over 20.000 nye aktionærer købte sig ind.
Målt på omsætning er OW Bunker landets tredjestørste selskab, og sidste år røg der for over 90 mia. kr. olie gennem biksen.
Børsmareridt
Men herefter gik det med investorøjne langsomt - men sikkert - i den gale retning, før der i oktober sprang en decideret bombe.
Aktiekursen var i begyndelsen af oktober gledet ned under introduktionskursen og hed 136, da en chokkerende melding ramte markedet. Det bratte fald i olieprisen havde slået hul i selskabets risikostyringssystemer, og et tab på 130 mio. kr. var udfaldet.
Op til børsnoteringen havde ledelsen ellers forsikret om, at man havde styr på risikostyringen, og at udviklingen i olieprisen derfor ikke betød noget for forretningen hos skibsbrændstofleverandøren.
Sandheden viste sig at være en anden. På en katastrofal telekonference dagen efter lykkedes det langt fra ledelsen at forklare sig ud af problemerne. Aktiekursen droppede til omkring kurs 80, samtidig med at en række investorer offentligt revsede ledelsen.
Blandt andet SEB's chefporteføljeforvalter Carsten Dehn var på banen. I protest solgte han alle sine aktier i OW Bunker.
"Vi vil ikke have aktier i den slags selskaber, hvor det er så uforudsigeligt. Jeg er virkelig overrasket over det her, for jeg troede deres forretningsmodel var langt mere forudsigelig," sagde han efterfølgende.
23. oktober kom kvartalsregnskabet så. Det indeholdt endnu en nedjustering - denne gang var det volumenvæksten, som ikke kunne hentes hjem.
Men risikoen var der nu styr på, lød det. Men, men, men..... virkeligheden viste sig at være en helt anden.
Kollapset
Onsdag kl. 12:49 meddelte fondsbørsen, at OW Bunker-aktien var sat i børspause, fordi selskabet senere ville komme med en meddelelse.
Den procedure bruger fondsbørsen, når selskaber er på vej med en afgørende melding, og som man frygter kan sive til markedet. Ofte går der en time eller to, inden der er nyt.
Men i OW Bunkers tilfælde kom meldingen først kort for midnat, og der var vitterligt tale om en chokmelding.
"Topledelsen i OW Bunker er i dag blevet informeret om svindel begået af ledende medarbejdere i det Singapore-baserede datterselskab Dynamic Oil Trading (DOT). Sagen er under efterforskning. Omfanget af svindlen er endnu ikke klarlagt, men foreløbigt tyder det på et tab omkring 125 mio. dollar," står der i meddelelsen fra i går aftes.
Tilsyneladende har ledende medarbejdere handlet på egen hånd og taget spekulative positioner i oliemarkedet. Men det fulde omfang er endnu ikke kendt.
Men som om det ikke var slemt nok, skrev OW Bunker samtidig, at den var helt gal med risikostyringen.
Et tab på yderligere 125 mio. dollar har ramt selskabet. Dermed var bundlinjen i den katastrofale børsmelding, at 1,5 mia. kr. er tabt og forsvundet - og dermed er egenkapitalen i koncernen væk.
Ovenstående er meget forsimplet, men bag tæppet udspillede sig onsdag et regulært drama i OW Bunkers hovedkvarter i Aalborg.
Bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen forsøgte torsdag at forklare, hvad der skete. Egentligt troede han og topledelsen bare, at de havde et problem i forhold til, at risikostyringen var løbet skævt, og et tab på knap 750 mio. kr. havde ramt selskabet.
Det krævede, at bankerne blev orienteret og en handlingsplan lagt.
"Vi arbejdede på at få en aftale med bankerne. Den var ikke på plads, men det forløb i en positiv ånd. Så kom Lars til Nørresundby," siger Niels Henrik Jensen.
Lars er Lars Møller, tidligere Asien-chef for OW Bunker og nuværende CEO for datterselskabet Dynamic Oil Trading, der har base i Singapore.
Lars Møller var rejst fra Østen til Aalborg med et budskab, der vendte en ellers fortrøstningsfuld stemning 180 grader. Dynamic Oil Trading havde angiveligt bedraget for 125 mio. dollar i løbet af det sidste halvår, fortalte Singapore-direktøren ifølge Niels Henrik Jensen.
Dermed var tabet ikke bare 750 mio. kr. men i stedet 1,5 mia. kr. Og så trak bankerne stikket.
Natten til torsdag har OW Bunkers ledelse forsøgt at strikke en redningsplan sammen med syndikatbankerne - men forgæves.
Torsdag kom meldingen så om, at man gennem Skifteretten i Aalborg arbejder på en rekonstruktion.
"I forlængelse af OW Bunker's selskabsmeddelelse den 5. november 2014 (selskabsmeddelelse 25/2014) vedrørende bedrageri i Singapore og yderligere markant risk management tab, beklager ledelsen at det desværre ikke er lykkedes for OW Bunker at opnå en løsning med syndikatbankerne.
På den baggrund er det besluttet at anmelde rekonstruktion i datterselskaberne O.W. Bunker & Trading A/S og O.W. Supply & Trading A/S ved skifteretten i Aalborg. Koncernens væsentligste driftsaktiviteter ligger i disse selskaber, som må forventes at være insolvente," står der i den seneste fondsbørsmeddelelse fra selskabet.
Katastrofen
Fredag indtraf så det, som mange trods den ekstremt tilspidsede situation, ikke havde troet på kunne ske.
Bestyrelsen og ledelsen i OW Bunker måtte indse, at der af resterne af det engang så stolte selskab ikke ville kunne skabes et nyt, der kunne leve videre.
Derfor blev der indgivet en konkursbegæring til retten i Aalborg, som minutter senere erklærede OW Bunker konkurs. Det, der ved børsintroduktionen i marts lignede en langvarig succes, var nu endegyldigt slut.
Men historien om OW Bunker, der fredag aften skriver sig ind i historiebøgerne som en af dansk erhvervslivs allerstørste skandaler nogensinde, stopper med sikkerhed ikke her.
Selskabet meddeler samtidig med konkursen, at to ledende medarbejdere i det Singapore-baserede datterselskab Dynamic Oil Trading er blevet bortvist og politianmeldt.
Det er endnu uvist, hvem de to er, men OW Bunker-formand Niels Henrik Jensen har tidligere udpeget Lars Møller, chef i Singapore-selskabet, som arkitekten bag den påståede svindel.
Desuden har flere storinvestorer allerede raslet med sablen, og det er langt fra utænkeligt, at historien om OW Bunker ender i retslokalet.