Torsdag formiddag har SAS offentliggjort halvårsregnskab, der helt som ventet viser et stort milliardtab.
Her er de vigtigste punkter i rapporten, der tydeliggør, at SAS bliver et anderledes og mindre selskab i fremtiden.
1: Coronakrisen udløber milliardtab og passagerdyk
Covid-19-pandemien gør ondt på verdens flyselskaber, og alene i perioden februar til april tabte SAS 2,4 mia. kr. Grænselukninger på tværs af kloden har resulteret i et voldsomt dyk i antallet af passagerer, der alene for SAS' vedkommende faldt med 96 pct. i april.
Foruden en allerede igangsat spareplan, der fjerner 5000 årsværk, lægger topchef Rickard Gustafson op til yderligere besparelser. Kort fortalt skriver han i sin ledelsesberetning, at alle skal løfte i flok for at få omkostningerne ned.
2: SAS efterlyser mere økonomisk hjælp
Nordens største flyselskab bliver betragtet som kritisk infrastruktur af både Danmark, Sverige og Norge. Derfor har førstnævnte allerede stillet en kreditfacilitet på 3,3 mia. svenske kroner til rådighed for selskabet, ligesom Norge også har bidraget med lånekapital.
I halvårsrapporten fortæller SAS, at man er i intensive forhandlinger med ejerkredsen og andre interessenter om en ny saltvandsindsprøjtning, der skal sikre selskabets overlevelse på lang sigt. Rickard Gustafson har tidligere sagt, at det ikke er nok med nye lån, men at der skal decideret frisk egenkapital til for at sikre soliditeten.
Foruden den svenske og danske stat, der sidder på knap 30 pct. af aktierne, tæller SAS' storaktionærer bl.a. den stenrige Wallenberg-familie.
3: Flåden skal skæres til
Det er ikke mere end et par år siden, at SAS investerede 52 mia. kr. i nye fly fra Airbus, som planmæssigt skulle leveres løbende over en årrække.
Selvom verden langsomt er ved at genåbne, forventer selskabet ikke, at efterspørgslen vender tilbage på førkriseniveau før tidligst i 2022. Derfor vil SAS justerer flådekapaciteten gennem udskydelse og tilpasning af de planlagte nye leverancer fra den franske flyproducent.
