ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Oven på stigende smittetal i København: Pandora lukker kantinen og beder over 600 ansatte om at arbejde hjemme

Mandag har Pandora bedt ca. 600 medarbejdere på hovedkontoret i København om at arbejde hjemme. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mandag har Pandora bedt ca. 600 medarbejdere på hovedkontoret i København om at arbejde hjemme. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter stigende smittetal kom sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag eftermiddag med en klar opfordring til den private sektor om at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang, og de ord tager man omgående til efterretning hos Pandora.

Således har smykkegiganten bedt sine omtrent 600 ansatte på hovedkontoret i København om at arbejde hjemmefra de kommende to uger.

“Som resultat af en stigning i antallet af covid-19-infektioner har de danske sundhedsmyndigheder netop annonceret en serie af midlertidige restriktioner i Storkøbenhavn og Odense. Deriblandt er offentlige og private virksomheder opfordret til at arbejde hjemmefra i videst muligt omfang,” skriver Pandora i meddelelsen til sine ansatte og fortsætter:

“Pandora vil følge de nye anbefalinger og beder alle sine ansatte på det globale hovedkontor og den digitale hub om at arbejde hjemmefra fra den 8.–22. september.”

"Bekymrende situation”

På mandagens pressemøde kunne Magnus Heunicke flankeret af blandt andre overborgmester i København Frank Jensen (S) og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm berette om stigende smittetal i København, Odense og yderligere 16 kommuner.

For at dæmme op for smitten præsenterede Magnus Heunicke en række nye restriktioner, der inkluderer en sænkelse af forsamlingsforbuddet til 50 personer.

Det skete inden, han sluttede pressemødet af med at komme en klar opfordring til offentlige og private virksomheder:

“Vi står i den mest bekymrende situation med hensyn til smittestigning siden foråret,” lød det fra sundhedsministeren, inden han fortsatte:

“Også en opfordring til i videst mulige omfang, hvis man kan, og indføre en del hjemmearbejde både i den offentlige og private sektor.”

Hos Pandora åbner man dog op for, at ansatte, som har et kritisk behov for at møde ind på hovedkontoret, stadigvæk har mulighed for det, men de skal dog først konsultere en chef om det først.

Det fremgår af meddelelsen til medarbejderne, der også fortæller, at mens receptionen er bemandet, så vil kantinen være lukket de kommende 14 dage.

På globalt plan har Pandora omtrent 28.000 ansatte, men langt de fleste er beskæftiget på virksomhedens fabrikker i Thailand. Blot 600 mennesker har sin gang i hovedkontoret, der ligger i det centrale København.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis