ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Østeuropæisk overraskelse til Carlsberg: Mere rentabel end ventet

Carlsberg, der er markedsleder på det russiske marked, er onsdag kommet med regnskab for første halvdel af 2017, og her overrasker bryggeriet positivt i forhold til rentabiliteten på det østeuropæiske marked. Bryggeriet må dog også sande, at volumen falder i regionen. 

Bryggeriets EBIT-margin i hele regionen er steget til 19,1 pct. efter årets første seks måneder, hvilket er højere end analytikernes forventninger på 16 pct., som er indsamlet af Ritzau Estimates. Sidste år lå EBIT-marginen på 15,9 pct i samme periode.

Stigningen skyldes ifølge Carlsberg et solidt pris/miks, der er steget med 8 pct., og en stram kontrol med koncernens omkostninger. Stigningen i pris/mikset er et resultat af hævede priser i 2016 og første halvdel af 2017.

Virksomheder
Carlsberg hæver overskuddet – ny strategi virker
Carlsberg melder i regnskabet, at pris/mikset var mindre udpræget i andet kvartal, da bryggeriet har foretaget lavere prisstigninger i perioden sammenlignet med samme periode sidste år.

Driftsoverskuddet (EBIT) steg til 1,05 mia. kr. fra 751 mio. kr. Ifølge de samlede estimater fra analytikerne havde de ventet et driftsoverskud på 957 mio. kr. i regionen.

Omsætningen i Østeuropa ender på 5,47 mia. kr., hvilket er 16 pct. mere end sidste år. Det er dog væsentlig lavere end analytikernes forventninger, som havde ventet en omsætning på 6 mia. kr.

Den store stigning i omsætningen skyldes især en fordelagtig udvikling i den russiske valuta, da omsætningen faldt organisk med 1 pct.

Volumen falder i Rusland

Trods positive overraskelser i Østeuropa må bryggerigiganten sande, at koncernens volumen er faldet med 9 pct. i regionen, hvilket især skyldes et stort fald i salget af øl i regionen.

Ølsalget faldt fra 16,9 mio. hektoliter i første halvår 2016 til 15,5 i samme periode 2017.  

Ifølge regnskabet skyldes faldet hovedsageligt Rusland, da bryggeriet har oplevet stigninger i Ukraine, Kazakhstan og Hviderusland i forhold til volumen. 

"Den altovervejende grund er nedgang i mængdesalget i Rusland grundet forbuddet fra 1. januar mod salg af øl i store plastikflasker, der påvirkede vores mængder alvorligt," siger adm. direktør i Carlsberg, Cees 't Hart, på en telekonference efter offentliggørelsen af regnskabet. 

Forbuddet, som rammer Carlsberg, er forbuddet mod PET-flasker (en slags plastflaske, red.).

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis