Opdateret 8.24Ørsted vil finde en køber til sin danske eldistributions- og privatkundeforretning, som i 2017 udgjorde 5,6 pct. (1,3 mia. kr.) af koncernens driftsindtjening.
"Den danske eldistributions- og privatkundeforretning er veldrevet og med en høj kundetilfredshed, men udgør ikke en afsætningskanal, der kan understøtte koncernens langsigtede, globale vækst inden for vedvarende energi," lyder det i en meddelelse til fondsbørsen.
Ørsted ønsker i stedet at fokusere sine investeringer i grøn energi, og i den udvikling er bestyrelsen nået frem til den konklusion, at den danske eldistributions- og privatkundeforretning vil få så lille en betydning både strategisk og kommercielt,. at det giver bedre mening at sælge.
"Ørsteds bestyrelse har derfor besluttet at iværksætte en struktureret proces med henblik på at undersøge markedets interesse i at købe Ørsteds danske eldistributionsforretning, privatkundeforretningen for el og gas samt forretningen for udendørsbelysning," skriver koncernen.
Ørsted forventer at kunne træffe en endelig beslutning om salget inden udgangen af første halvår af 2019.
Aktiviteterne samles i et selvstændigt forretningsområde under ledelse af Executive Vice President Morten Buchgreitz, der også får ansvar for et nyt forretningsområde, Customer Solutions, som samler koncernens aktiviteter inden for erhvervskunde- og handelsforretningen.
Et salg vil ikke påvirke Ørsteds tidligere udmeldte finansielle målsætninger for 2018.