Europas største parallelimportør af lægemidler, Orifarm, har fået Konkurrencerådets godkendelse til sit milliardopkøb, der blev foretaget tilbage i april 2020.
Dermed kan Orifarm nu overtage rettighederne til en række lægemidler, kosttilskud og naturmedicinpræparater samt to fabrikker fra japanske Takeda Pharmaceuticals International.
Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen onsdag i en pressemeddelelse.
Tilbage i april 2020 foretog Orifarm sit største opkøb nogensinde bestående af en portefølje af 50 lægemidler og 43 kosttilskud- og naturmedicinpræparater fra japanske Takeda, for en købssum på op til 4,6 mia. kr.
Dengang udtalte Erik Sandberg, direktør for Orifarm Group, at det var “en gamechanger" for selskabet:
“Vi bliver nu i langt højere grad en producerende lægemiddelvirksomhed i traditionel forstand,” udtalte han tilBørsen.
Der har dog været en række tilsagn, som Orifarm skulle leve op til, før at konkurrencemyndighederne har kunne godkende opkøbet, skrives det i pressemeddelelsen.
“Ved blandt andet at forpligte sig til en række frasalg har Orifarm fjernet vores konkurrencemæssige betænkeligheder
Christian Schultz, konkurrencerådets formand,
Konkurrencemyndighederne kunne faktisk ikke godkende fusionen til at starte med, da deres undersøgelser viste, at konkurrencen ville blive hæmmet, og det kunne føre til højere priser på en række lægemidler til skade for patienter og for statskassen.
Og i sådanne tilfælde bør fusionen således forbydes. Der er dog et smuthul, såfremt partnerne er villige til at leve op til en række krav, og det er blevet tilfældet med Orifarm, lyder det.
"Det er den første større lægemiddelfusion, vi har godkendt i Danmark. Den har krævet ganske omfattende undersøgelser – blandt andet fordi den berører rigtig mange markeder med forskellige grader af konkurrence. I vores afgrænsning af lægemiddelmarkeder har vi lagt os tæt op af EU Kommissionens praksis,” siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz i pressemeddelelsen
Bl.a. forpligter Orifarm sig til at frasælge syv generiske lægemidler, fem markedsføringstilladelser til parallelimporterede lægemidler samt håndkøbsproduktet “Klaringen”.
Desuden har Orifarm givet tilsagn vedrørende 108 lægemiddelpakninger, hvor selskabet vil tilslutte sig de prisloftsaftaler, som Lægemiddelindustriforeningen har indgået med Sundhedsministeriet og Danske Regioner, for at sikre, at opkøbet ikke hæmmer konkurrencen.
“Ved blandt andet at forpligte sig til en række frasalg har Orifarm fjernet vores konkurrencemæssige betænkeligheder for alle de omfattede lægemidler, og fusionen er nu godkendt,” lyder det fra Christian Schultz.
Fusionen har også været anmeldt i Østrig, Polen, Sverige og Finland, hvor de respektive konkurrencemyndigheder har godkendt den.