Udskudte eller annullerede ordrer fra kunder i elbilsektoren og ikke mindst den meget omtalte konkurs i batteriproducenten Northvolt har ramt Odense-virksomheden Jorgensen Engineering. Alene til tab på Northvolt har Jorgensen i sit 2024-regnskab hensat 20 mio. kr.
Jorgensen Engineering, som laver procesudstyr til kunder i industrierne fødevarer, farma og elkøretøjer, startede sidste år med en rekordstor ordrebeholdning og fik også en mindre vækst i den ikke oplyste omsætning, men endte med et resultat på 26 mio. kr. mod 36 mio. kr. i 2023 – og en forventning om en bundlinje på 38-43 mio. kr.