ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Corona river tæppet væk under SAS: Omsætningen dykker over 7 milliarder i fjerde kvartal

Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

SAS kommer som ventet ud af fjerde kvartal med et stort milliardunderskud og en vingeskudt omsætning.

Det viser selskabets forskudte årsregnskab, hvor selskabet undlader at komme med forventninger til driftsresultatet næste år.

I fjerde kvartal solgte SAS for 3,05 mia. svenske kroner, hvilket markerede et dyk på knap 10 mia. svenske kroner (ca. 7 mia. kr.) sammenlignet med samme periode sidste år. Samlet tabte SAS 2,5 mia svenske kroner i de seneste tre kvartaler. I fjerde kvartal sidste år lød overskuddet på 861 mio. svenske kroner.

Samlet har SAS de forgangne 12 måneder tabt 9,2 mia. svenske kroner.

Krisen i Skandinaviens største flyselskab skyldes selvfølgelig covid-19, der næsten har overflødiggjort behovet for kommerciel luftfart. Efter Danmark og flere andre lande i foråret lukkede grænserne for at bremse smittekæderne, har flyselskaber i hele verden kæmpet for at overleve.

“Siden starten af 2020 har coronavirussen ændret forudsætningerne for flyindustrien gennem de rejserestriktioner, som er indført i hele verden, og den generelle bekymring over at rejse blandt store dele af befolkningen,” siger Rickard Gustafson, topchef i SAS, i en meddelelse.

Efter en snert af optimismen vendte tilbage i sommer, og flere mennesker begyndte at rejse, er problemerne vendt tilbage i efteråret i forbindelse med den anden coronabølge.

SAS har allerede gennemført en stor redningsplan, der skal få selskabet sikkert ud på den anden side af coronakrisen. Den har bl.a. medført et stort milliardindskud fra den danske og svenske stat, der til gengæld har øget deres aktiebeholdning i SAS markant.

Omvendt har bl.a. Norwegian fået nej fra den norske stat til mere hjælp, og SAS' primære rival er derfor gået under konkursbeskyttelse i Irland i et forsøg på at finde en ny investor, før man løber tør for penge.

Rickard Gustafson har flere gange sagt, at han forventer en gradvis normalisering af flymarkedet i 2022. I årsregnskabet gentages den udmelding, dog med den tilføjelse, at man “venter normaliserede niveauer få år efter 2022".


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis