A.P. Møller-Mærsk rider på en bølge af medvind. Siden oktober har Danmarks største virksomhed opjusteret forventningerne to gange, og i tredje kvartal steg indtjeningen (ebitda) med 39 pct.
Selvom de globale containervolumener er mindre end i 2019, har coronakrisen så store konsekvenser for verdens logistikkæder i form af bl.a. flaskehalse, forsinkelser, skiftende forbrugsmønstre og mangel på kapacitet, at Mærsks strategi om at blive en operatør, der står for hele kundens vareflow, har fået et gevaldigt rygstød.
“Vi har fået mange nye kunder i smv-segmentet og en større del af forretningen hos de store kunder. Vores landbaserede forretning har stor vækst, hvilket hænger sammen med, at kunderne er begyndt at købe mange andre tjenester hos Mærsk, og at de nu ser os som en partner, der kan hjælpe dem igennem hele forsyningskæden,” siger Vincent Clerc, direktør for ocean & logistics i A.P. Møller-Mærsk.
Han understreger, at tilgangen af nye kunder opvejer antallet af virksomheder og speditører, som har valgt at opsige deres samarbejde med Mærsk i løbet af i år.
For snart fem år siden skrinlagde Mærsk konglomerattankegangen for i stedet at fokusere på kerneforretning, containertransport. Siden da har ledelsen med topchef Søren Skou i spidsen øget samarbejdet på tværs divisionerne, lanceret stribevis af nye digitale produkter og opkøbt en stribe virksomheder – bl.a. rederiet Hamburg Süd og en række mindre selskaber med ekspertise i logistik- og lagerhåndtering.
pct. steg Mærsks indtjening (ebitda) i tredje kvartal
Derfor må udmeldingen om den øgede tilstrømning af kunder ifølge Handelsbankens analytiker Frans Høyer ses som et tegn på, at Mærsk er på rette vej:
“Det er en indikator på, at strategien virker. Mærsk har forberedt sig gennem en række opkøb, men nu tyder det på, at der også er organisk vækst i den landbaserede forretning. Det lyder positivt.”
Vincent Clerc understreger, at bevægelsen mod mere digitale løsninger langt fra er ny, men at coronakrisen generelt har skærpet kravene til transportvirksomheder.
“Især i forhold til krav om mere synlighed og fleksibilitet i forsyningskæderne, hvilket er hele grundlaget for vores strategi,” forklarer han og uddyber:
“Det har bragt nogle nye ting i spil: Robusthed, redundans og muligheden for at kunne skrue op eller ned for hastigheden, hvis et land går i lockdown, eller hvis internethandlen pludselig går amok. Kravet om mere fleksibilitet og evnen til at kunne håndtere en høj grad af usikkerhed er ret nyt.”
Han kalder 2020 for det måske mest volatile år nogensinde i shippingindustrien. Da nedlukningen tog fart i marts, styrtdykkede efterspørgslen, hvilket fik rederierne til at trække skibe ud af markedet, og virksomhederne til at holde igen med at bestille nye varer. Siden sommerferien er billedet vendt 180 grader, fordi forbrugerne har haft travlt med at bruge deres opsparede midler på forbrugsvarer som elektronik og møbler.
Derfor har containerrederierne nu så travlt, at de ikke kan følge med efterspørgslen, hvilket på årsbasis har fået fragtraterne på markedet for korte kontrakter til at stige med over 140 pct.
Netop de omkringliggende omstændigheder bør man ifølge en iagttager tage højde for, før man stirrer sig blind på Mærsks økonomiske resultater og fremdrift i nye forretningsområder.
“De har en flot fremgang i deres landbaserede aktiviteter, men man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem den stærke indtjeningsfremgang og strategiomlægningen. Ocean-divisionen fylder stadig mest, og her nyder man godt af de høje fragtrater,” siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank, og fortsætter:
“Fragtraterne på luftfragt er også gået kraftigt op, og e-handlen er vokset kraftigt. Begge er komponenter, man ikke kan forvente vil bidrage lige så positivt i de kommende år.”
Tilbage hos Mærsk afviser Vincent Clerc imidlertid, at fremgangen på landjorden skyldes de ekstraordinære omstændigheder, som coronakrisen har affødt.
“Væksten i logistics & services skyldes ikke medvind i markedet. Den skyldes, at vi får flere kunder og flere kontrakter med folk, der bruger vores løsninger. Vi har fået et grundlæggende momentum, som vi skal blive ved med at understøtte.”
