Sammenbruddet i det danske hovedsæde spreder sig som en steppebrand udover OW Bunkers vidtforgrenede globale organisation.
Nu oplyser en højtplaceret kilde i OW Bunker i Asien, at datterselskaberne i Singapore og Australien går konkurs ligesom moderselskabet i Danmark.
“I morgen klokken 8 går OW Bunker Singapore og Australien i likvidation (konkurs, red.)," siger kilden.
Når papirerne indleveres i morgen tidlig lokal til indtræffer konkursen officielt.
Sagsøgere i gang
Allerede nu har forurettede samarbejdspartnere sagsøgt Singapore-afdelingen O.W. Bunker Far East, der i 2013 var nummer 13 på listen over de største leverandører af bunkerolie i shippinghovedstaden.
For at gøre ondt værre overtog OW Bunker i juni den norske konkurrent Wilhelmsen Marine Fuels, der kunne se ud til at måtte gå nedenom hjem med den nye ejer. En anonym kilde i selskabet afviser dog overfor Børsen, at det skulle være tilfældet.
Den australske afdeling, der hedder O.W. Bunker Australia Pty Ltd., holder til i Port Kembla i Melbourne.
-opdateret