I februar slap Lennart Lajboschitz endegyldigt tøjlerne i sit livsværk, Flying Tiger Copenhagen, som han selv grundlagde i 1990’erne og er blevet milliardær på.
Det skete, da kapitalfonden EQT solgte selskabet til investeringsselskabet Treville & Co., der har tre tidligere Axcel-partnere som ejere.
En af dem er Nikolaj Vejlsgaard.
Han blev velhavende på at børsnotere Pandora i Axcel-regi og fortæller, at han ikke har haft kontakt til Lennart Lajboschitz, siden stifteren, sammen med EQT, solgte sin resterende aktieandel og trak sig fra bestyrelsen i februar.
“Jeg vil tro, at hvis nogen i virksomheden ringede til ham, så ville han også svare. Det er jo ikke sådan, at det må medarbejderne overhovedet ikke. Alt, der kan hjælpe forretningen, er velkomment,” siger Nikolaj Vejlsgaard.
Men har du ringet til ham for at få nogle input?
“Nej, vi har ikke talt med ham efterfølgende om hvordan og hvorledes,” tilføjer Vejlsgaard, der er blevet bestyrelsesformand for Flying Tiger-butikskæden.
Lennart Lajboschitz tjente en formue, da han solgte 70 pct. af aktierne i Zebra A/S, selskabet bag Flying Tiger, til kapitalfondskæmpen EQT i 2013.
Men samarbejdet mellem stifteren og kapitalfonden gik ikke som forventet, og i 2018 og 2019 tabte Zebra A/S samlet set 765 mio. kr.
Lennart Lajboschitz har over for Børsen ikke udtalt sig konkret om, hvad der gik galt undervejs, men i podcasten “Skaberkraft”, udgivet i marts, får han efterhånden talt sig varm og siger så på et tidspunkt:
“En kapitalfond er jo ikke nogen, der har forstand på den forretning, der bliver drevet. Det er en sort boks, der kommer nogle penge ud af. Men de har ingen idé om, hvad der er inde i den sorte boks. En kapitalfonds model er jo at tage en butik, der har vist, at den har succes og kan tjene penge, og så ekspandere den i fire-syv år og sælge den.”
Han uddyber, at det i hans tilfælde gik “grueligt galt,” da kapitalfonden blev den toneangivende i relation til, hvordan en virksomhed skal ledes og plejes.
Mads Ditlevsen, leder af EQT i Danmark, er blevet forelagt kritikken skriftligt. Han svarer:
“Selvom alt ikke gik efter planen, har vi været glade for samarbejdet med Lennart. Vi ønsker både Lennart og Flying Tiger al mulig held og lykke i fremtiden,” skriver Mads Ditlevsen.
Som Børsen kunne fortælle tidligere i år, udspillede der sig en magtkamp mellem Lennart Lajboschitz og EQT.
Lennart Lajboschitz var ifølge Børsens oplysninger ikke tilfreds med, at det var de tidligere kapitalfondspartnere i Treville, der skulle overtage virksomheden efter EQT, og derfor forsøgte han at få nogle andre til at købe kæden.
Lajboschitz bekræftede dengang, at der undervejs blev arbejdet på en anden konstellation.
Ifølge Nikolaj Vejlsgaard ville Treville gerne have haft Lajboschitz med som en del af virksomheden, fordi kulturen er ekstremt vigtig.
“Vi ville gerne have Lennart Lajboschitz med, men det gør ikke noget, at han ikke er her. Det gør ikke nogen forskel for os,” siger Nikolaj Vejlsgaard.
Hvorfor ikke, når nu du siger, at kulturen er så vigtig?
“Det kan selvfølgelig hjælpe at have stifteren med, men både Martin Jermiin (adm. direktør,red.) og Christian Jakobsen (finansdirektør,red.) har arbejdet med ham i to år, og så er der en masse andre ansatte, der har kendt ham i mange år. Så jeg mener, at den kultur, der var der, da Flying Tiger blev stiftet, sådan set er ret godt forankret i organisationen,” siger Nikolaj Vejlsgaard.
