Landets største slikproducent Toms er per 1. august klar med en ny adm. direktør. Det er den 46-årige Carsten Lyngsø Thomsen, der overtager posten.
Slikgiganten fyrede med dags varsel den nu forhenværende topchef Jesper Møller i sidste uge på grund af utilfredsstillende resultater.
Carsten Lyngsø Thomsen kommer fra en stilling som adm. direktør i Lantmännen Cerealia og har mere end 20 års ledelseserfaring fra virksomheder som COOP, Kraft Foods og Carlsberg.
Tilfreds formand
"Carsten har en stærk ledelsesprofil og mange års national og international erfaring. Han har stor indsigt i og erfaring med FMCG og besidder stærke kommercielle og ledelsesmæssige kompetencer til at bringe Toms videre i et dynamisk marked, og jeg glæder mig til at byde Carsten velkommen i Toms", lyder det ifølge en pressemeddelelse fra bestyrelsesformand i Toms Gruppen Henrik Brandt.
Den nye direktør glæder sig til at tage fat på opgaven:
"Jeg ser meget frem til at skulle påtage mig opgaven som direktør for Toms Gruppen, som jeg anser for at være en af Danmarks historisk stærkeste virksomheder inden for nydelsesmiddelindustrien. Jeg glæder mig til sammen med medarbejderne hos Toms at gøre Toms til en endnu stærkere virksomhed", siger Carsten Lyngsø Thomsen.