Danske virksomheder er fortsat med i den absolutte elite, når det kommer til omdømme.
Det viser en ny top 100-rangliste over omdømmet for nogle af de største virksomheder i hele verden, som det internationale analysehus Reputation Institute har lavet.
To danske selskaber er en del af det flotte selskab. Heriblandt Carlsberg, der har taget et spring fra en 93. plads i fjor til en 75. plads i 2019.
Ifølge Henrik Strøier, som er partner hos Reputation Institute i Danmark, har et stærkt globalt omdømme stor vigtighed for virksomhederne, der lever af den goodwill, som et godt omdømme giver.
“Man har mindre strategisk friktion. Du er i stand til hurtigere og billigere at nå dine strategiske mål, fordi du har et godt omdømme – du har medvind på cykelstien. Modsat hvis du har et skidt omdømme, så skal du arbejde lidt mere for at få partnerskaber med de rigtige, overbevise kunderne om at købe eller blive, samt at skabe plads i hovedet på talenter (ifm. rekruttering, red.)," siger Henrik Strøier, der fortsætter:
“Virksomheder med et godt omdømme vil ofte få 'benefit of the doubt'. Hvis Lego i morgen lancerede et ur eller en bil, så ville folk tænkte 'jaja, det kan de sikkert også finde ud af'. Omvendt vil en bank med et dårligt ry blive mødt med skepsis, hvis de gjorde noget tilsvarende.”
Lego nummer to igen
240.000 mennesker fordelt over hele verdenen er blevet adspurgt i analysen, hvor der er blevet spurgt ind til alt fra produktkendskab, innovationsevner hos virksomhederne til, hvordan de vurderer, at virksomheden bidrager til samfundet.
Samtidig er der i analysen blevet korrigeret for kulturelle faktorer, så tallene er sammenlignelige trods landeforskelle.
Også den danske legetøjsgigant Lego er med på listen, og bliver kun overgået af det schweiziske urmærke Rolex.
Lego cementerer dermed sin position som omdømmesværvægter, der bl.a. formår at sætte store spillere som Disney og Nintendo til vægs.
Fokus på moral
Carlsbergs forbedrede placering kan meget vel skyldes en omlægning i strategien,som Børsen tidligere har belyst, der bl.a. omhandler en mere bæredygtig strategi, lyder det fra Henrik Strøier.
Ifølge ham fokuserede man tidligere kun på bæredygtige løsninger og en moralskbaseret ledelse i gode tider, mens man så lidt bort fra det i dårlige tider, fordi der var et behov for at skabe vækst.
“Der skete noget helt afgørende efter finanskrisen. I dag er det sådan, at vi ser, at den del man kan kalde corporate responsibility kommer til at betyde mere og mere. Det er lige fra stakeholdere til partnere. Der bliver man mødt af en større forventning om, at man kan drive en sund forretning, samtidig med at man opfører sig ordentligt.”
“Kravet til virksomheders ledelser og virksomheder i sig selv er blevet større, for det er blevet vanskeligere at leve op til folks forventninger end tidligere,” siger Henrik Strøier.
Ændringer kræver indsigt
Det er dog ikke helt ligetil for en virksomhed at forbedre sit omdømme, selvom det kan analyseres, hvilke dimensioner, der er vigtige for stakeholdere og andre interessenter.
Det kræver engagement og en vilje fra topchef til medarbejderen på gulvet, lyder det fra Reputation Institute.
“Dem som har forbedret sit omdømme hurtigst og mest effektivt, er de steder, hvor det starter i hjørnekontoret. De træffer beslutninger ud fra de forventninger, omverdenen har til en. De forstår, at de er nødt til at træffe beslutninger på lidt mere balanceret vis,” siger Henrik Strøier, der ikke er i tvivl om, hvor det går galt for visse virksomheder:
“Når vi ser, at noget går galt for virksomheder, er det ofte fordi, de har taget nogle vidtrækkende beslutninger, men de har kun gjort det ud fra ét perspektiv. Når man træffer beslutninger ud fra ét perspektiv, så skaber man en masse blinde vinkler. Hvorimod dem som er i bedst stand til at skaffe strategisk goodwill, er dem der siger, at vi har bare et større ansvar, end det at give et afkast til vores aktionærer, men vi bliver nødt til at indgå i den debat, der omhandler hvordan en moderne virksomhed skal indgå i samfundet i fremtiden.”
Hurtig og empatisk respons kan redde omdømme
Det er nemlig vigtigt for den moderne virksomhed, at den er klar på at svare, når kritiske røster forholder sig til virksomhedens ageren - også selvom det går ud over den sædvanlige forretningsmæssige drift.
Ellers kan det ende i shitstorms, som kan være svære at kontrollere, hvis ikke kommunikationen er afstemt med stakeholdernes engagement i sagen, lyder det.
“Vores forskning viser, at man selvfølgelig skal være nervøs for en shitstorm, men der hvor det går rigtig galt, er, når ledelsens respons ikke lever op til folks forventninger. Der er faktisk en ret stor tilgivelse i omverdenen på, at virksomheder kommer til at lave et dårligt produkt eller er involveret i en ulykke,” siger Henrik Strøier og slår afslutningsvist fast:
“Men når ledelsen enten ikke responderer hurtigt nok eller empatisk nok, oplever folk det som bullshit, og det falder udenfor den forventning, moderne stakeholdere har til virksomheder. Man bliver nødt til at gøre det hurtigt, og man er nødt til at gøre det overbevisende."
Se hele listen her
Det viser en ny top 100-rangliste over omdømmet for nogle af de største virksomheder i hele verden, som det internationale analysehus Reputation Institute har lavet.
To danske selskaber er en del af det flotte selskab. Heriblandt Carlsberg, der har taget et spring fra en 93. plads i fjor til en 75. plads i 2019.
Ifølge Henrik Strøier, som er partner hos Reputation Institute i Danmark, har et stærkt globalt omdømme stor vigtighed for virksomhederne, der lever af den goodwill, som et godt omdømme giver.
“Man har mindre strategisk friktion. Du er i stand til hurtigere og billigere at nå dine strategiske mål, fordi du har et godt omdømme – du har medvind på cykelstien. Modsat hvis du har et skidt omdømme, så skal du arbejde lidt mere for at få partnerskaber med de rigtige, overbevise kunderne om at købe eller blive, samt at skabe plads i hovedet på talenter (ifm. rekruttering, red.)," siger Henrik Strøier, der fortsætter:
“Virksomheder med et godt omdømme vil ofte få 'benefit of the doubt'. Hvis Lego i morgen lancerede et ur eller en bil, så ville folk tænkte 'jaja, det kan de sikkert også finde ud af'. Omvendt vil en bank med et dårligt ry blive mødt med skepsis, hvis de gjorde noget tilsvarende.”
Lego nummer to igen
240.000 mennesker fordelt over hele verdenen er blevet adspurgt i analysen, hvor der er blevet spurgt ind til alt fra produktkendskab, innovationsevner hos virksomhederne til, hvordan de vurderer, at virksomheden bidrager til samfundet.
Samtidig er der i analysen blevet korrigeret for kulturelle faktorer, så tallene er sammenlignelige trods landeforskelle.
Også den danske legetøjsgigant Lego er med på listen, og bliver kun overgået af det schweiziske urmærke Rolex.
Lego cementerer dermed sin position som omdømmesværvægter, der bl.a. formår at sætte store spillere som Disney og Nintendo til vægs.
Fokus på moral
Carlsbergs forbedrede placering kan meget vel skyldes en omlægning i strategien,som Børsen tidligere har belyst, der bl.a. omhandler en mere bæredygtig strategi, lyder det fra Henrik Strøier.
Ifølge ham fokuserede man tidligere kun på bæredygtige løsninger og en moralskbaseret ledelse i gode tider, mens man så lidt bort fra det i dårlige tider, fordi der var et behov for at skabe vækst.
“Der skete noget helt afgørende efter finanskrisen. I dag er det sådan, at vi ser, at den del man kan kalde corporate responsibility kommer til at betyde mere og mere. Det er lige fra stakeholdere til partnere. Der bliver man mødt af en større forventning om, at man kan drive en sund forretning, samtidig med at man opfører sig ordentligt.”
“Kravet til virksomheders ledelser og virksomheder i sig selv er blevet større, for det er blevet vanskeligere at leve op til folks forventninger end tidligere,” siger Henrik Strøier.
Ændringer kræver indsigt
Det er dog ikke helt ligetil for en virksomhed at forbedre sit omdømme, selvom det kan analyseres, hvilke dimensioner, der er vigtige for stakeholdere og andre interessenter.
Det kræver engagement og en vilje fra topchef til medarbejderen på gulvet, lyder det fra Reputation Institute.
“Dem som har forbedret sit omdømme hurtigst og mest effektivt, er de steder, hvor det starter i hjørnekontoret. De træffer beslutninger ud fra de forventninger, omverdenen har til en. De forstår, at de er nødt til at træffe beslutninger på lidt mere balanceret vis,” siger Henrik Strøier, der ikke er i tvivl om, hvor det går galt for visse virksomheder:
“Når vi ser, at noget går galt for virksomheder, er det ofte fordi, de har taget nogle vidtrækkende beslutninger, men de har kun gjort det ud fra ét perspektiv. Når man træffer beslutninger ud fra ét perspektiv, så skaber man en masse blinde vinkler. Hvorimod dem som er i bedst stand til at skaffe strategisk goodwill, er dem der siger, at vi har bare et større ansvar, end det at give et afkast til vores aktionærer, men vi bliver nødt til at indgå i den debat, der omhandler hvordan en moderne virksomhed skal indgå i samfundet i fremtiden.”
Hurtig og empatisk respons kan redde omdømme
Det er nemlig vigtigt for den moderne virksomhed, at den er klar på at svare, når kritiske røster forholder sig til virksomhedens ageren - også selvom det går ud over den sædvanlige forretningsmæssige drift.
Ellers kan det ende i shitstorms, som kan være svære at kontrollere, hvis ikke kommunikationen er afstemt med stakeholdernes engagement i sagen, lyder det.
“Vores forskning viser, at man selvfølgelig skal være nervøs for en shitstorm, men der hvor det går rigtig galt, er, når ledelsens respons ikke lever op til folks forventninger. Der er faktisk en ret stor tilgivelse i omverdenen på, at virksomheder kommer til at lave et dårligt produkt eller er involveret i en ulykke,” siger Henrik Strøier og slår afslutningsvist fast:
“Men når ledelsen enten ikke responderer hurtigt nok eller empatisk nok, oplever folk det som bullshit, og det falder udenfor den forventning, moderne stakeholdere har til virksomheder. Man bliver nødt til at gøre det hurtigt, og man er nødt til at gøre det overbevisende."
Se hele listen her
