Nu tror energikæmper på comeback til havvind

Skrinlagte projekter, milliardstore nedskrivninger og fejlslagne udbud har de seneste år sendt rystelser gennem havvindindustrien.

Men efter flere turbulente kriseår begynder optimismen igen at vokse hos nogle af de største havvindudviklere, der nu ser tegn på, at markedet står ved et vendepunkt. I hvert fald i Europa.

Én af dem er Sven Utermöhlen, havvinddirektør hos RWE, der er verdens næststørste havvindudvikler efter Ørsted:

“Hvis vi som industri og fra den regulatoriske side gør det rigtigt, så tror jeg, at vi er igennem den store nedtur. Og at vi nu går ind i en fase, hvor udviklingen af havvind forhåbentlig ikke vil gå ind i endnu en stor hype, men i stedet vokse stabilt, forudsigeligt og bæredygtigt.”

Lignende meldinger kommer fra Amanda Dasch, udviklingsdirektør i Ørsted, der har været hårdt ramt af krisen:

“Som jeg ser det, bevæger vi os i en meget positiv retning,” siger hun.

Positive politiske meldinger i flere europæiske markeder er med til at styrke hendes optimisme. Samtidig kan energikrisen potentielt accelerere udbygningen af vedvarende energi i Europa, forklarer Amanda Dasch.

En alvorlig krise

Advarsler om skrinlæggelser og ekstraregninger i milliardklassen ramte første gang overskrifterne i 2023.

I årene op til var nye spillere – bl.a. oliekæmper med dybe lommer – buldret ind på markedet, mens regeringer og selskaber lancerede stadig højere 2030-mål. 

Nogle talte nærmest om et kapløb inden for havvind. Dét blev vendt på hovedet, da en giftig cocktail af højere renter, stigende omkostninger og flaskehalse i forsyningskæden ramte.

“Det er vel havvinds første krise,” siger Trine Borum Bojsen, havvinddirektør hos oliekæmpen Equinor, der tidligt gik ind i havvind.

“Der var så mange 2030-mål, som skabte lidt et rush – eller nærmest en bølge eller en boble. Og så kom krigen i Ukraine,” fortsætter hun.

Ifølge Sven Utermöhlen fra RWE eskalerede krisen som følge af et sammenstød mellem priser, der eksploderede, og urealistiske politiske forventninger efter år, hvor optimismen var på sit højeste. 

Han henviser til, at anlægsomkostningerne til en havvindpark på få år steg 40-50 pct. efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. 

Politikerne tog dog stadig udgangspunkt i de lave priser fra før krigen, da de i samme periode forringede de regulatoriske rammevilkår og satte gang i en bølge af nye havvindudbud. Det var med til at forstærke presset, fortæller han. Nogle lande – bl.a. Danmark – ville også tjene penge på at udbyde havvind.

“De to faktorer ramte hinanden på den værste måde, og derfor endte nogle projekter og udbud med ikke længere at være attraktive,” siger Sven Utermöhlen.

Flere udbud – bl.a. i Danmark, Tyskland og Storbritannien – endte uden én eneste byder.

Neddroslede planer

Krisen har fået flere energikæmper til at skrue ned for det planlagte investeringstempo og sænke tempoet for udbygningen.

Ifølge Trine Borum Bojsen fra Equinor har stormvejret tvunget mange udviklere til at skære fra. Det gælder også den norske oliekæmpe, der har trukket sig fra flere havvindmarkeder, som de tidligere jagtede vækstmuligheder i. Fokus er nu især skærpet mod “politisk stabile” markeder i Europa.

“Vi har alle været igennem en restrukturering eller en reprioritering efter en tid i krise. Derfor føler vi nok også alle sammen, at vi står et bedre sted nu end for to år siden, og det er selvfølgelig et godt udgangspunkt for den tid, vi ser ind i,” siger hun.

Flere oliekæmper har nu bremset investeringerne i havvind. Equinor reducerede også sidste år sin investeringsplan for grøn energi, men Trine Borum Bojsen afviser, at Equinor er på vej væk fra havvind, selvom investorer har kritiseret satsningen:

“Vores forventning om, at havvind og vedvarende energi er en del af fremtidens løsning, har ikke ændret sig.” 

Virksomheder

Havvindkæmper efter kriseår: Neddrosler planlagte investeringer

“Vi vil gerne tilbyde de teknologier også. Så kan man tale om, hvor hurtigt det skal gå. Der vil være nogle ting, som tager lidt længere tid, fordi vi har den her afmatning og recovery, som vi går igennem nu. Vi ønsker at være lydhøre over for vores investorer. Derfor fokuserer vi og vælger de bedste projekter, så vi sikrer en god rentabilitet,” siger hun.

Hos Ørsted har flere turbulente år, der kulminerede i en 60 mia. kr. stor kapitaludvidelse efter alvorlige problemer i USA, også udløst et strategiskift. Selskabet har efter krisen indsnævret fokus til nærmest udelukkende at være havvind i Europa.

Selv om Ørsted, der har udsigt til en stor nedgang i aktiviteten fra 2028, har lanceret nedskæringer og en stor fyringsrunde, er målet at vinde nye udbud de kommende år.

“Vi har styrket vores finansielle struktur på en måde, der gør os i stand til at tage del i den fremtidige vækst og udbygningen af havvind. Vi mener, at der er en enorm mulighed,” siger Amanda Dasch.

Positive signaler

Hos RWE fremhæver Sven Utermöhlen også, at de fundamentale forhold fortsat er robuste:

“Udbygningen har bevæget sig langsommere frem, men jeg er stadig optimistisk omkring fremtiden for havvind. Særligt på mellem- og langsigt, fordi de underliggende markedsforhold er stærke,” siger han.

Han henviser til, at efterspørgslen efter strøm ventes at vokse – drevet bl.a. af datacentre og elektrificering. Og at geopolitiske spændinger og energikrisen har øget fokus på vedvarende energi i Europa.

Men det kan ikke stå alene i en tid, hvor omkostningerne til at opføre havvind stadig er markant højere end før krisen. Hvis udbygningen for alvor skal tilbage på sporet, er forbedrede, forudsigelige rammevilkår og de rette udbudsbetingelser afgørende, lyder det fra industrien.

“Vi har lært en masse (af krisen, red.), men nu er det vigtigt, at den læring overføres til de politiske rammevilkår,” siger Sven Utermöhlen.

Mens havvindindustrien kæmper med enorm politisk risiko i USA, hvor Donald Trump har rettet direkte angreb mod industrien, har en række lande i Europa sendt positive signaler. Flere har også forbedret vilkårene i nye udbud.

Ifølge Søren Lassen, chef for vindresearch hos analysehuset Wood Mackenzie, er det med til at genoplive optimismen. 

“Der er ingen tvivl om, at håbet er meget større i dag end for bare ét eller to år siden,” siger han og peger på, at udviklerne ikke presses på samme måde af de store energi- og olieselskaber i udbuddene.

Politik

Statsstøtte på 60 mia. kr. til havvind møder kritik

I Storbritannien blev et rekordstort udbud i januar udråbt som en stor succes. Her endte RWE som den helt store vinder, og ifølge Sven Utermöhlen skyldes den store interesse fra markedet netop rammevilkårene:

“På grund af udbudsdesignet er jeg meget sikker på, at de her projekter også bliver bygget. Det er et stærkt signal til sektoren og et stærkt signal til politikere andre steder: Det er sådan, havvind fungerer.” 

Storbritannien bruger en særlig støttemodel, som sikrer udviklerne en fastpris for strømmen og reducerer risikoen. Det kaldes en dobbeltsidet cfd-model, som RWE, Equinor og Ørsted har efterlyst, at andre markeder også indfører.

Modellen er nu også indført i Nederlandene samt i et kommende udbud i Danmark, hvor regeringen har afsat op til 55 mia. kr. i støtte til tre havvindparker. Der er budfrist på to af dem onsdag, men de tre energikæmper afviser at fortælle, om de vil byde sig til.

Forskudt optimisme

Et andet positivt signal for industrien kom i januar, hvor ni nordsølande, herunder Danmark, på et topmøde i Hamborg på trods af krisen genbekræftede et mål om at nå 300 gigawatt havvind i 2050. Det svarer til en ottedobling fra de nuværende 37 gigawatt. 

“Det er et grundlæggende skifte,” siger Amanda Dasch fra Ørsted og fremhæver, at der sigtes efter en koordineret udbygning på op til 15 gigawatt havvind årligt i 2031-2040. 

Det er vigtigt for at undgå nye kortvarige boom og efterfølgende tilbageslag, understreger hun. Det samme er et tættere samarbejde mellem lande, systemoperatører og industrien:

“Ellers er det svært at have den stabile grønne investeringsbølge, som industrien har brug for. Det svarer lidt til at have trafiklys, der ikke er synkroniseret,” siger Amanda Dasch og tilføjer:

“Vi står et sted, hvor vi har de politiske tilsagn, og nu er vi nødt til at omsætte dem til handling.”

Industrien har samtidig forpligtet sig til at sænke prisen på havvind med 30 pct. frem mod 2040.

Virksomheder

Europa vil bygge enorme mængder havvind efter kriseår: Ørsted-topchef tror på ny plan

Mens energiudviklerne ser mere positivt på markedet, er bekymringen stor blandt leverandørerne, påpeger Søren Lassen. De seneste års droppede og udskudte projekter betyder nemlig, at de har udsigt til et kraftigt fald i aktiviteten i 2028-2030:

“Det er sjældent, at leverandørerne og udviklerne er glade på samme tid. Det er altid forskudt, selvom de højere priser i udbuddene har potentialet til at ændre det,” 

Selv om flere udbud er blevet mere attraktive, er der lige nu stadig kun annonceret en relativt begrænset mængde af dem i Europa. Og det vil ikke være alle udviklere, som får succes i de forbedrede udbud, fortæller analytikeren.

“Hvis man vinder og får en god pris, så kan det være et vendepunkt. Men der vil også være nogle tabere i det her, fordi der simpelthen ikke er nok attraktive udbud stadigvæk, selvom der er meget kapacitet, der bliver udbudt. Så det er heller ikke en hænderne-i-vejret-optimisme. I hvert fald ikke endnu.”