Toppen af de danske virksomheder skal for første gang hæfte årsregnskaberne sammen med en ny type balance. Den handler om fordelingen af kvinder og mænd på ledelsesgangene.
Sæsonen for årsregnskaber fra de største selskaber herhjemme er i dag blevet sparket godt og grundigt i gang af Novozymes.
Selskabet er dermed også en af de første til at efterleve nye krav, der handler om at udstikke mål for antallet af kvinder i bestyrelsen, og oplyse hvordan virksomheden har tænkt sig at anskaffe sig flere kvinder på ledelsesgangene.
Novozymes forklarer således i rapporten, at 26 pct. af de nye ledere, der blev udnævnt i 2013, var kvinder. Målet er 30 pct.
"Vi missede vores mål om at mindst 30 pct. af nye ledere skal være kvinder i 2013. Vi er ikke tilfredse med dette og vil fastholde det som et fokusområde i 2014," lyder det i rapporten.
Læs også:Topchefer sylter lov om kvinder i bestyrelser
Politisk pres
Den nye fokus på kvinder er en konsekvens af, at regeringen i december 2012 vedtog en lov, der forpligter landets 1100 største virksomheder dels til at sætte måltal for flere kvinder i bestyrelserne samt at udvikle en politik for rekruttering af kvinder til ledelsen.
En samlet opposition - Venstre, De konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - stemte imod. Men loven trådte i kraft 1. april 2013, og årsrapporterne er dermed første gang, virksomhederne ifølge de nye krav skal komme med en redegørelse.
Årsagen er ifølge Komiteen for God Selskabsledelse den skæve fordeling af mænd og kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.
Andelen af kvinder i bestyrelserne i de danske børsnoterede selskaber på 12,8 pct. i august 2013, lyder det fra komiteen.
I undertal i C20
Ser man på de 19 selskaber i det danske C20 Cap er kvinderne også i undertal.
Tæller man ikke medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelserne med, er der 128 bestyrelsesmedlemmer i de 19 virksomheder. Ud af dem er de 25 kvinder svarende til godt en femtedel.
Et sted, hvor man forstår efterlysningen af flere kvinder er i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, bedre kendt som VL-grupperne, der er Danmarks største og førende netværk for virksomhedsledere og direktører.
I dag er en femtedel af de omkring 4000 medlemmer kvinder.
"Vi har meget sjældent kvinder, der søger om optagelse. Mændene henvender sig selv, men kvinderne skal vi ud at finde. Det overrasker mig meget, hvor sjældent vi hører om, at kvinder søger optagelse, og jeg ved, at det er noget, der bliver diskuteret i næsten alle grupper, når der skal optages nye medlemmer," siger Bjørn Karsholt, der er direktør for VL.
Manglen på kvinder går ud over forskelligheden, mener Bjørn Karsholt.
"Vores grupper fungerer bedst, når der er diversitet. Det gælder både inden for fag, geografi, alder og køn. Og derfor ser vi meget gerne en større diversitet i grupperne og herunder flere kvinder," fastslår han.
Flere er allerede i gang
Afrapporteringen om målet for antallet af kvinder skal ske i årsrapporternes ledelsesberetning, i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside.
Udsigten til de nye krav fra Erhvervsstyrelsen har da også fået flere virksomheder til at offentliggøre deres eventuelle mål om flere kvinder på deres hjemmeside. For eksempel skriver Genmab:
"Det er bestyrelsens mål, at der inden for en treårig periode er sket en stigning på 25 pct. i antallet af kvindelige medlemmer valgt på selskabets generalforsamling."
I dag er der ingen kvinder i den seks-mand store bestyrelse i Genmab.
Ingen kvoter
Den danske model om oplysning er frivillig og indebærer ikke, at danske virksomheder er underlagt et bindende krav om at øge kvindeandelen i bestyrelser.
Derved adskiller den sig blandt andet fra den norske model, der kræver 40 pct. af en bestyrelse er kvinder.
Sæsonen for årsregnskaber fra de største selskaber herhjemme er i dag blevet sparket godt og grundigt i gang af Novozymes.
Selskabet er dermed også en af de første til at efterleve nye krav, der handler om at udstikke mål for antallet af kvinder i bestyrelsen, og oplyse hvordan virksomheden har tænkt sig at anskaffe sig flere kvinder på ledelsesgangene.
Novozymes forklarer således i rapporten, at 26 pct. af de nye ledere, der blev udnævnt i 2013, var kvinder. Målet er 30 pct.
"Vi missede vores mål om at mindst 30 pct. af nye ledere skal være kvinder i 2013. Vi er ikke tilfredse med dette og vil fastholde det som et fokusområde i 2014," lyder det i rapporten.
Læs også:Topchefer sylter lov om kvinder i bestyrelser
Politisk pres
Den nye fokus på kvinder er en konsekvens af, at regeringen i december 2012 vedtog en lov, der forpligter landets 1100 største virksomheder dels til at sætte måltal for flere kvinder i bestyrelserne samt at udvikle en politik for rekruttering af kvinder til ledelsen.
En samlet opposition - Venstre, De konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - stemte imod. Men loven trådte i kraft 1. april 2013, og årsrapporterne er dermed første gang, virksomhederne ifølge de nye krav skal komme med en redegørelse.
Årsagen er ifølge Komiteen for God Selskabsledelse den skæve fordeling af mænd og kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.
Andelen af kvinder i bestyrelserne i de danske børsnoterede selskaber på 12,8 pct. i august 2013, lyder det fra komiteen.
I undertal i C20
Ser man på de 19 selskaber i det danske C20 Cap er kvinderne også i undertal.
Tæller man ikke medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelserne med, er der 128 bestyrelsesmedlemmer i de 19 virksomheder. Ud af dem er de 25 kvinder svarende til godt en femtedel.
Et sted, hvor man forstår efterlysningen af flere kvinder er i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, bedre kendt som VL-grupperne, der er Danmarks største og førende netværk for virksomhedsledere og direktører.
I dag er en femtedel af de omkring 4000 medlemmer kvinder.
"Vi har meget sjældent kvinder, der søger om optagelse. Mændene henvender sig selv, men kvinderne skal vi ud at finde. Det overrasker mig meget, hvor sjældent vi hører om, at kvinder søger optagelse, og jeg ved, at det er noget, der bliver diskuteret i næsten alle grupper, når der skal optages nye medlemmer," siger Bjørn Karsholt, der er direktør for VL.
Manglen på kvinder går ud over forskelligheden, mener Bjørn Karsholt.
"Vores grupper fungerer bedst, når der er diversitet. Det gælder både inden for fag, geografi, alder og køn. Og derfor ser vi meget gerne en større diversitet i grupperne og herunder flere kvinder," fastslår han.
Flere er allerede i gang
Afrapporteringen om målet for antallet af kvinder skal ske i årsrapporternes ledelsesberetning, i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside.
Udsigten til de nye krav fra Erhvervsstyrelsen har da også fået flere virksomheder til at offentliggøre deres eventuelle mål om flere kvinder på deres hjemmeside. For eksempel skriver Genmab:
"Det er bestyrelsens mål, at der inden for en treårig periode er sket en stigning på 25 pct. i antallet af kvindelige medlemmer valgt på selskabets generalforsamling."
I dag er der ingen kvinder i den seks-mand store bestyrelse i Genmab.
Ingen kvoter
Den danske model om oplysning er frivillig og indebærer ikke, at danske virksomheder er underlagt et bindende krav om at øge kvindeandelen i bestyrelser.
Derved adskiller den sig blandt andet fra den norske model, der kræver 40 pct. af en bestyrelse er kvinder.
