Keramiker og supermarkedskæmpe i afgørende slag efter fire år lang kopistrid: “Jeg ved godt, at det her er David mod Goliat, men nogle gange kan det faktisk godt være Goliat, der har ret”

Keramiker Anne Black lagde røret på og skyndte sig ud til bilen. Hun havde ikke selv set den tilbudsavis, som en af hendes forhandlere lige havde ringet og fortalt om, men opkaldet havde gjort hende nervøs. Hun var nødt til at se det med sine egne øjne.

Nede i den lokale Netto-butik lå de så. De tre små keramikprodukter, som hun havde hørt om i telefonen denne forårsdag i 2016. En lågkrukke, en cylinderformet vase og en hængepotte, som var på tilbud i discountkædens butikker til 39 kr.

I sin egen keramikbutik i København solgte hun selv tre lignende produkter, men prisen var højere, og hendes vase stod f.eks. til 250 kr.

Kort efter turen i Netto fik hun en besked fra et familiemedlem med et billede af tilbudsavisen.

“Min helt umiddelbare reaktion var: Hvor har de mine billeder fra?” skriver Anne Black i et svar til Børsen om Nettos markedsføring, som hun selv mener, lå så tæt op ad keramikerens egen måde at markedsføre produkterne på, at det ifølge hende var ulovligt.

Hun har ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver, at hun lige nu “holder vejret”, inden Østre Landsret på torsdag i næste uge skal afgøre, hvem der har ret i en historisk retssag.

“

Det her er David mod Goliat, men nogle gange kan det faktisk godt være Goliat, der har ret. Det her er en af de gange

Michael Løve, adm. direktør i Netto

Nettos tilbud i 2016 udviklede sig nemlig til et langstrakt opgør, der har sendt de to branchegiganter Dansk Erhverv og Dansk Industri i hvert deres ringhjørne. Interesseorganisationerne er dybt uenige om, hvilket hold de bør bakke op i sagen, der kører på sit fjerde år, og som i sidste ende kan danne præcedens for fremtidige retssager om kopiering af produkter.

På den ene side står Anne Black og hendes keramikvirksomhed Anne Black Aps. Hun mener, at Netto både brød ophavsretten og markedsføringsloven, da discountkæden fra 26. marts til 30. maj 2016 solgte de tre produkter som spotvarer. Ifølge keramikeren var der tale om en direkte kopi af hendes design, som hun påstår har barberet en stor del af keramikvirksomhedens omsætning.

Hun får opbakning af Dansk Industri og bl.a. Forbundet af Arkitekter og Designere. ​​​​

På den anden side står supermarkedsgiganten Salling Group, der bl.a. ejer Netto, og Ronald A/S, som stod bag de tre produkter. De kræver frifindelse og afviser påstanden fra keramikeren, men mener derimod, at der er tale om tre produkter med et design, som har eksisteret i mange år.

Salling Group og Ronald A/S bliver bakket op af Dansk Erhverv, der tidligere på året sendte adm. direktør Brian Mikkelsen i retten for at vidne på deres vegne.

Inden Salling Group trak varerne tilbage, nåede supermarkedskæmpen at omsætte for 359.000 kr. i salget af de tre keramikprodukter. Netto-boss Michael Løve, der overtog sagen, da han kom til kæden i 2017, erkender, at “man kan have en berettiget diskussion om”, hvorvidt discountkæden brød markedsføringsloven.

Men han afviser blankt, at Netto skulle have kopieret produkterne.

“Når du laver en ensfarvet, cylinderformet vase uden et særligt mønster eller andre karakteristika, som gør det nemt at identificere en vase, så ja, der ligner vores vase absolut Anne Blacks. Men begge vaser ligner et hav af andre vaser, der allerede var på markedet før. Derfor kan man simpelthen ikke sige, at vi har kopieret hendes design, for i så fald har både vi og Anne Black også kopieret en masse andre,” siger Netto-bossen.

Han henviser til, at Salling Group har fundet eksempler på flere andre vaser og krukker, der ifølge koncernen blev produceret før Anne Black lancerede sin serie i 2015, som koncernen mener, ligner meget det design, som Anne Black lavede.

“Jeg ved godt, at det her er David mod Goliat, men nogle gange kan det faktisk godt være Goliat, der har ret. Det her er en af de gange,” siger han.

Ifølge Salling Group er det problematisk, hvis en designer kan få ophavsretten på et udbredt produkt som en vase, fordi det ifølge Michael Løve ville “sænke kravet om den nyskabelse, man normalt kræver for at få ophavsretten, alt for langt ned.”

“Det vil i praksis gøre det direkte risikabelt for ikke alene en lang række andre keramikere, der måtte arbejde på at udvikle forskellige vaser, men det vil i hvert fald også gøre, at vi meget ofte vil være i tvivl, om vi overhovedet må sælge den her vare, fordi noget så relativt almindeligt som en cylinderformet, ensfarvet vase faktisk ophavsretligt er Anne Blacks,” siger han.

Ifølge Anne Black er det derimod et spørgsmål om at beskytte designere, så “det er muligt at gøre design til en levevej.”

“Tillader man kopiering, er det ærlig talt ikke særlig attraktivt at kaste sig ud i iværksætteri, og dermed underminerer man vel også designuddannelsernes berettigelse,” forklarer hun.

Sidste år afgjorde Sø- og Handelsretten, at Netto og Ronald A/S havde krænket Anne Blacks ophavsret, fordi produkterne ifølge retten var “meget nærgående efterligninger”, og de skulle derfor betale 1,5 mio. kr. i erstatning til keramikeren.

Ifølge dommen er “det ikke sandsynligt, at udformningen af sidstnævnte produkter er sket uden kendskab til produkterne fra Anne Black.”

Allerede dengang var der tale om en historisk dom, fordi erstatningen var en af de højeste nogensinde tilkendt i danske sager om kopiprodukter.

Ifølge Stina Teilmann-Lock, der er lektor og ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, er sagen opsigtsvækkende, fordi der hidtil ikke har været særlig meget retspraksis i sager om kopianklager.

“Der har været indgået rigtig mange forlig uden for retssystemet, men vi mangler retspraksis for, hvor grænsen går for, hvor meget du må kopiere. Det andet afgørende spørgsmål er, at vi i den første dom så en erstatning, der er væsentlig større end de erstatninger, som vi tidligere har set,” siger Stina Teilmann-Lock.

Ifølge Anne Blacks advokat, Johan Løje fra advokatfirmaet Løje Ip, kan sagen “danne præcedens for, hvordan erstatningsudmåling skal ske fremadrettet,” hvis hans klient vinder og bliver tilkendt minimum 1,5 mio. kr. i erstatning.

“Det vil være en del gange højere end det direkte tab på de pågældende produkter, og det vil være rigtigt positivt, for der er ingen tvivl om, at hvis Netto bare skulle betale den erstatning, der relaterer sig til de konkrete produkter, så ville det jo være en god forretning at gøre det her,” siger Johan Løje.

Den usædvanlige sag blev for alvor kendt i den brede offentlighed i foråret 2016, da Anne Black lagde en video op på sin Facebook-side, som hurtigt gik viralt.

I videoen holdt hun stykker af gult karton i hænderne, som hun fjernede lag for lag og fremviste sin kopianklage mod Netto med nogle sætninger, som hun havde skrevet med sort tusch på kartonet.

I dag kalder hun sagen “et opgør med årtiers ulovlig kopiering” og henviser til, at hun i 2004 indgik et forlig med Ronald A/S i en anden sag om kopianklager, som ifølge Ronald A/S betød, at hun fik en erstatning på 20.000 kr.

“Jeg er jo ikke den eneste, der har haft den oplevelse,” skriver hun til Børsen og tilføjer, at det kun er de færreste af den slags sager, som når hele vejen til retslokalerne, fordi “det er så ekstremt omkostningstungt på alle planer”.

“Hvis erstatningsniveauet ikke bliver hævet, har det reelt ingen effekt, at der findes en lovgivning, som i princippet skal beskytte dansk design,” mener hun.

Hos Ronald A/S, der leverede produkterne til Netto, giver den tidligere DR-generalsekretær Kenneth Plummer, der i dag er adm. direktør i virksomheden, ikke meget for påstandene fra Anne Black.​​​​

“Vi har bragt produkterne på markedet i god tro, rent faktisk efter at vores medarbejdere fik rådgivning fra vores advokat, så vi mener ikke, at vores produkter krænker Anne Blacks rettigheder,” siger Kenneth Plummer.

Han vil ikke forholde sig til forliget fra 2004 mellem Ronald A/S og Anne Black, fordi han først blev direktør i 2014. Men han mener, at en stadfæstelse af dommen fra Sø- og Handelsretten ville få vidtrækkende konsekvenser for en lang række detailhandlere.

“Det er klart, at det vil gøre livet sværere for mange virksomheder, hvis man kan opnå ophavsrettigheder på meget generiske former, som er blevet brugt i mange hundrede år,” siger han. ​​​​

Et af de centrale punkter i opgøret er en påstand fra Anne Black ApS om, at sagen og Nettos salg har skadet firmaets brand og skåret en stor del af omsætningen. Ifølge Jesper Moseholm, der er adm. direktør i keramikvirksomheden og Anne Blacks mand, har selskabet mistet omkring 80 pct. af omsætningen på det danske marked siden 2016.

“Uanset hvordan man vender og drejer det her, er Salling Group i hvert fald gået over stregen,” siger Jesper Moseholm.

Både Ronald A/S og Netto mener dog ikke, at det er bevist, at sagen har skadet selskabets brand.

“Jeg er fuldstændig uenig. Hvis man laver en video af den grad, som går viralt og skaber sympati hos folk, så kan jeg simpelthen ikke se, hvordan det skulle skade ens omdømme. Tværtimod gør det ens brand væsentligt mere kendt,” siger Michael Løve fra Netto.

Salling Group mener heller ikke, at det er bevist, at sagen har skåret en stor del af omsætningen væk. Michael Løve henviser til, at Anne Black ApS allerede mistede ca. 1 mio. kr. i bruttofortjenesten fra 2014 til 2015, og at markedet dengang var præget af, at keramikikonet Kähler havde fået stor succes i 2014 med den stribede jubilæumsvase, som ifølge ham åd en stor del af markedet.

Ifølge Jesper Moseholm og Anne Blacks advokat, Johan Løje, skyldes nedgangen i bruttofortjenesten fra 2014 til 2015 dog, at selskabet i 2015 mistede en kontrakt om at sælge produkter fra en samarbejdspartner.

“Vi kan jo se, at omsætningen er faldet dramatisk siden 2016. Det er klart, at det lyder specielt, at sådan en markedsføring i en weekend og et salg hen over tre måneder kan føre til, at en anden virksomhed kollapser. Men man må bare konstatere, at det er det, der er sket, selvom keramikmarkedet har været opadgående generelt,” siger Johan Løje.

Anne Black Aps er ikke kollapset, men havde sidste år en bruttofortjeneste på 1,8 mio. kr. og et underskud på 276.000 kr. Året før sagen startede, i 2015, tabte selskabet 103.000 kr. og havde en bruttofortjeneste på 4 mio. kr.

Tilbage i København håber Anne Black, at den langstrakte sag snart får en ende.

“Helt personligt havde det klart været lettere bare at vende den anden kind til. Det har været fire slidsomme år, men samtidig var kopieringen så åbenlys, at det nærmest virkede uansvarligt ikke at reagere,” skriver Anne Black til Børsen.