ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novozymes-boss: "Vi er ikke umådeligt tilfredse med at ligge og padle rundt"

Den store enzymproducent Novozymes regnskab for første kvartal 2019 faldt ikke i aktieanalytikernes smag, men aktien rettede sig i løbet af onsdagen og lå over middag med et lille plus.

Det tyder på, at Novozymes adm. direktør Peder Holk Nielsen nogenlunde effektivt har fået forklaret markedet, at tingene ikke er helt dér, hvor han gerne så selskabet bevæge sig hen.

Det er især et salgsdyk på ikke mindre end 4 pct. der springer i øjet for et selskab, der historisk har levet højt på stor vækst. Analytikerne havde forventet salg på -1 pct.

Padler rundt


“Det er klart, at vi ikke er umådeligt tilfredse med at ligge og padle rundt " siger han om en situation, hvor vækstforventninger ikke er blevet indfriet.

Han og Novozymes er ikke tilfreds med den øjeblikkelige vækstrate, og har i den forbindelse et strategitiltag i gang, der går ud på at finde investeringsområder, der kan bringe Novozymes tilbage på vækstsporet. Det ventes præsenteret over for omverdenen den 17. juni på en kapitalmarkedsdag.

Og Novozymes regner med en effekt allerede i år, hvor der for hele året ventes en vækst på 3-5 pct., hvilket kan se ud som lidt af en præstation i lyset af, at første kvartal ligger i -4 pct.

"Vi har meddelt, at vi forventer en vækst i alle forretningsområder på nær en usikkerhed inden for landbrug-foder. Og så må vi se, hvad næste del af historien om ætanol bliver," siger Han og understreger at ætanolsalget allerede viser tegn på at komme tilbage på sporet efter problemer med oversvømmelser på det amerikanske marked.

Føler sig ikke presset

Det kræver ikke mange søgninger i artikeldatabaser at konstatere, at du nok er en presset mand. Er du det?
“Nej. Det synes jeg ikke, at jeg er. jeg føler, at vi har et meget godt samarbejde med bestyrelsen," siger Peder Holk, og henviser til vækstrater, der trods alt er der samt en overskudsgrad på 29 pct.

“Vi er ikke noget dårligt selskab overhovedet. Vi vil bare gerne have en større vækst, og det knokler vi,sammen med bestyrelsen, på at finde ud af at gøre rigtigt," siger Novozymes-chefen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis