Novo Nordisk har mandag løftet sløret for et nyt sæt studieresultater med GLP-1-analogen Ozempic i den injicerbare version.
I kombination med medikamenter i klassen af såkaldte SGLT 2-hæmmere har Novos helt store produkthåb vist overbevisende effekter i forhold til blandt andet langtidsblodsukker og vægttab, når man sammenligner med placebo.
Sustain 9-studiet var et 30 ugers langt fase 3b-studie med godt 300 patienter, hvor nogle af patienterne modtog Ozempic én gang ugentligt i tillæg til behandlingen med SGLT 2-hæmmere, mens den anden del modtog snydemedicin sammen med SGLT 2-behandlingen.
Og gruppen, der modtog Ozempic, viste de klart bedste resultater.
Ozempic-gruppen viste en statistisk signifikant reduktion af langtidsblodsukkeret sammenlignet med placebo-gruppen, ligesom gruppen af patienter, der fik Novos GLP-1-analog, også viste klart større vægttab.
- Det er pæne resultater, men det er ikke vildt overraskende, at Ozempic i kombination med SGLT 2-hæmmere viser så signifikante forbedringer i forhold til placebo, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.
- Det er to af de behandlingsformer på diabetesområdet, der vinder allermest indpas lige nu. Derfor giver det også god mening at prøve at kombinere dem med hinanden, uddyber han.
/ritzau/FINANS