Novo Nordisks kollega og konkurrent på diabetesmarkedet tyske Boehringer Ingelheims to bedst-sælgende diabetesmidler vandt hastigt frem på diabetesmarkedet i 2017.
Salget af Boehringers diabetespiller, Jardiance og Trajenta, steg med henholdsvis 133 pct. og 18 pct. i 2017 til henholdsvis lige over 1 mia. euro og 1,3 mia. euro sidste år.
Det fremgår af årsregnskabet fra det privatejede tyske selskab, der markedsfører pillerne i samarbejde med amerikanske Eli Lilly.
Den solide vækst i salget af Jardiance kommer, efter at myndighederne i USA og Europa har anerkendt data, der viser, at diabetespillen også reducerer risikoen for hjerte-kar-død hos voksne patienter med type 2-diabetes.
Boehringers samlede lægemiddelforretning solgte for 12,6 mia. euro i perioden - en stigning på næsten 7 pct. fra året før.
Koncernomsætningen, der også omfatter veterinærmedicin og kontraktproduktion af lægemiddelsubstanser, steg 14 pct. til 18,1 mia. euro.
/ritzau/FINANS