En sværm af selskaber kaster penge, medarbejdere og tid efter at udvikle lægemidler til at behandle leversygdommen Nash, som i dag er uden behandling, vanskelig at opdage og så er det usikkert om flertallet har brug for lægemidler.
Novo Nordisk ser et potentielt milliardmarked og er ivrig efter at købe op, mens konkurrenten Sanofi er mere betænkelig, men dog stadig interesseret. Det fremgik af præsentationer fra de to selskabers forskningschefer ved et arrangement i Dansk Biotek, torsdag i denne uge.
Nash blev beskrevet første gang i 1980’erne, men i de næste 20 år fik området ikke den store opmærksomhed, men så blev der pisket en stemning op, og nu jagter alle lægemidler, der kan målrettes behandlingen af fedtlever.
Nash kan føre til skrumpelever og til leversvigt, og det vurderes, at det om ti år vil være den væsentligste årsag til levertransplantationer, men inden det kommer så vidt vil to tredjedele af Nash-patienterne dø af et hjerte-kartilfælde uden behandling.
Mani i gang
”Der er en mani i gang og det er fordi, at der er stort udækket medicinsk behov, og det er det vi kigger efter i industrien,” siger Peter Kurtzhals, forskningsdirektør i Novo Nordisk, og fortsætter:
”Nash vil være den væsentligste årsag til leversvigt i 2020, og det betyder, at det er væsentlig byrde for samfundet.”
Dermed er der en gulerod for medicinalindustrien til at lede efter lægemidler, der kan afhjælpe problemet, men de personer, som lider af Nash har nærmest ingen symptomer. Det kræver en leverbiopsi at diagnosticere sygdommen, og ingen ved om betalerne vil lege med, når de første lægemidler, når markedet.
Novo Nordisk estimerer, at der er 10 millioner amerikanere, der lider af Nash, men vurderer, at kun omtrent en halv million er diagnosticeret.
Aktieanalytikere har spået, at markedet for Nash kan være 30 mia. dollar (192 mia. kr.) værd, men gættene svinger voldsomt, og der er fortsat en del barrierer, der skal overvindes for, at der overhovedet bliver et marked at udvikle lægemidler til.
Diagnosen er i vejen
”Diagnosen står i vejen. Det skal være nemmere, helst noget, der kan bruges i en privat praksis, og man skal have en forståelse af hvilke patienter, der forværres og hvilke, der ikke forværres, for hvis 90 pct. af folk, der har for meget fedt i leveren, lever fint med det, og ikke som udgangspunkt er i risikogruppen og ikke syge, så skal man ikke give et lægemiddel til de 90 pct.,” siger Philip Just Larsen, chef for Sanofis globale diabetesforskning.
”Nash er en sygdom, som har fået meget opmærksomhed, og som i al væsentlighed er den menneskelige form for foie gras. Vi har produkter under udvikling, som retter sig imod lipidopbygning, og vi vil formentlig teste dem, og se hvordan de virker i Nash,” siger Philip Just Larsen.
Han siger dog, at der er langt derfra til at tage en beslutning om at udføre kliniske forsøg på området, netop fordi, at der er stor usikkerhed om Nash overhovedet bliver et lukrativt område.
Vi ved for lidt
Novo Nordisk anerkender, at der er et stykke vej endnu, både med diagnosen og med at have de rette argumenter på plads, når man skal få lægemidler godkendt og opnå tilskud fra betalerne.
”Vi ved stadig meget lidt om hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, og det er en kompleksitet, når man skal vise cost/benefit. Det er realiteten,” siger Peter Kurtzhals, og uddyber:
”Endokrinologer tjekker heller ikke for sygdommen, for selv om de gjorde, kan de i dag ikke gøre noget ved sygdommen, og derfor skal vi over den byrde med identifikation af sygdommen. Det er en udfordring med en sygdom uden symptomer.”
Novo Nordisk er dog allerede på vej ind på området med begge ben, og er i færd med at teste lægemidlet Semaglutide i Nash, ligesom selskabet har pengepungen klar til at købe andre lægemidler, der kan rettes mod Nash.
”Vi leder efter det hele, og i min del af organisationen leder vi efter prækliniske aktiver, og vi har en stor ambition om at opbygge en stor pipeline af tidlige projekter, for vi anerkender, at der er behov for mange skud på mål. Der er et klart ønske der,” siger Peter Kurtzhals.
Han uddyber, at selskabet ikke kigger så meget på de nuværende projekter hos andre selskaber, der er tæt på markedet, men projekter der er på samme udviklingsstadie som Semaglutide eller tidligere.
Overlap til diabetes og fedme
Sammenfaldet med diabetes og fedmepatienter gør Nash-området interessant for Novo Nordisk, fordi selskabet kan komme i kontakt med patienterne via de samme speciallæger, der håndterer diabetes og fedme.
Ifølge Novo Nordisk, så kan 80 pct. af de mennesker, der lider af Nash betegnes som fede, og 35-50 pct. af folk med Nash vil også lide af type 2-diabetes.
”I vores opdaterede forskningsstrategi er diabetes og fedme vores hovedområder for investering, men vi har tilføjet Nash som et væsentligt område på grund af overlap til både diabetes og fedme,” siger Peter Kurtzhals.
Han mener ligesom kollegaen fra Sanofi, at det diagnostiske kriterie er en væsentlig barriere, og han vurderer, at det vil tage lang tid at komme over barrieren, fordi processen med at først at finde nye diagnosemetoder og siden få myndighederne til at godkende dem i kliniske forsøg er langvarig.
”Det vil ikke bare tage år, men årtier,” siger Peter Kurtzhals.
Novo Nordisk ser et potentielt milliardmarked og er ivrig efter at købe op, mens konkurrenten Sanofi er mere betænkelig, men dog stadig interesseret. Det fremgik af præsentationer fra de to selskabers forskningschefer ved et arrangement i Dansk Biotek, torsdag i denne uge.
Nash blev beskrevet første gang i 1980’erne, men i de næste 20 år fik området ikke den store opmærksomhed, men så blev der pisket en stemning op, og nu jagter alle lægemidler, der kan målrettes behandlingen af fedtlever.
Nash kan føre til skrumpelever og til leversvigt, og det vurderes, at det om ti år vil være den væsentligste årsag til levertransplantationer, men inden det kommer så vidt vil to tredjedele af Nash-patienterne dø af et hjerte-kartilfælde uden behandling.
Mani i gang
”Der er en mani i gang og det er fordi, at der er stort udækket medicinsk behov, og det er det vi kigger efter i industrien,” siger Peter Kurtzhals, forskningsdirektør i Novo Nordisk, og fortsætter:
”Nash vil være den væsentligste årsag til leversvigt i 2020, og det betyder, at det er væsentlig byrde for samfundet.”
Dermed er der en gulerod for medicinalindustrien til at lede efter lægemidler, der kan afhjælpe problemet, men de personer, som lider af Nash har nærmest ingen symptomer. Det kræver en leverbiopsi at diagnosticere sygdommen, og ingen ved om betalerne vil lege med, når de første lægemidler, når markedet.
Novo Nordisk estimerer, at der er 10 millioner amerikanere, der lider af Nash, men vurderer, at kun omtrent en halv million er diagnosticeret.
Aktieanalytikere har spået, at markedet for Nash kan være 30 mia. dollar (192 mia. kr.) værd, men gættene svinger voldsomt, og der er fortsat en del barrierer, der skal overvindes for, at der overhovedet bliver et marked at udvikle lægemidler til.
Diagnosen er i vejen
”Diagnosen står i vejen. Det skal være nemmere, helst noget, der kan bruges i en privat praksis, og man skal have en forståelse af hvilke patienter, der forværres og hvilke, der ikke forværres, for hvis 90 pct. af folk, der har for meget fedt i leveren, lever fint med det, og ikke som udgangspunkt er i risikogruppen og ikke syge, så skal man ikke give et lægemiddel til de 90 pct.,” siger Philip Just Larsen, chef for Sanofis globale diabetesforskning.
”Nash er en sygdom, som har fået meget opmærksomhed, og som i al væsentlighed er den menneskelige form for foie gras. Vi har produkter under udvikling, som retter sig imod lipidopbygning, og vi vil formentlig teste dem, og se hvordan de virker i Nash,” siger Philip Just Larsen.
Han siger dog, at der er langt derfra til at tage en beslutning om at udføre kliniske forsøg på området, netop fordi, at der er stor usikkerhed om Nash overhovedet bliver et lukrativt område.
Vi ved for lidt
Novo Nordisk anerkender, at der er et stykke vej endnu, både med diagnosen og med at have de rette argumenter på plads, når man skal få lægemidler godkendt og opnå tilskud fra betalerne.
”Vi ved stadig meget lidt om hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, og det er en kompleksitet, når man skal vise cost/benefit. Det er realiteten,” siger Peter Kurtzhals, og uddyber:
”Endokrinologer tjekker heller ikke for sygdommen, for selv om de gjorde, kan de i dag ikke gøre noget ved sygdommen, og derfor skal vi over den byrde med identifikation af sygdommen. Det er en udfordring med en sygdom uden symptomer.”
Novo Nordisk er dog allerede på vej ind på området med begge ben, og er i færd med at teste lægemidlet Semaglutide i Nash, ligesom selskabet har pengepungen klar til at købe andre lægemidler, der kan rettes mod Nash.
”Vi leder efter det hele, og i min del af organisationen leder vi efter prækliniske aktiver, og vi har en stor ambition om at opbygge en stor pipeline af tidlige projekter, for vi anerkender, at der er behov for mange skud på mål. Der er et klart ønske der,” siger Peter Kurtzhals.
Han uddyber, at selskabet ikke kigger så meget på de nuværende projekter hos andre selskaber, der er tæt på markedet, men projekter der er på samme udviklingsstadie som Semaglutide eller tidligere.
Overlap til diabetes og fedme
Sammenfaldet med diabetes og fedmepatienter gør Nash-området interessant for Novo Nordisk, fordi selskabet kan komme i kontakt med patienterne via de samme speciallæger, der håndterer diabetes og fedme.
Ifølge Novo Nordisk, så kan 80 pct. af de mennesker, der lider af Nash betegnes som fede, og 35-50 pct. af folk med Nash vil også lide af type 2-diabetes.
”I vores opdaterede forskningsstrategi er diabetes og fedme vores hovedområder for investering, men vi har tilføjet Nash som et væsentligt område på grund af overlap til både diabetes og fedme,” siger Peter Kurtzhals.
Han mener ligesom kollegaen fra Sanofi, at det diagnostiske kriterie er en væsentlig barriere, og han vurderer, at det vil tage lang tid at komme over barrieren, fordi processen med at først at finde nye diagnosemetoder og siden få myndighederne til at godkende dem i kliniske forsøg er langvarig.
”Det vil ikke bare tage år, men årtier,” siger Peter Kurtzhals.
