Det amerikanske kopiproducent Mylan udfordrer et patent, som er tildelt Novo Nordisk.
Der er ifølge Bloomberg News tale om et patent for formuleringer, der reducerer krystallisationen, som tilstopper nåle.
Patentet indgår som led i en retssag, som blev anlagt af Novo i august mod Mylan, hvor Novo forsøger at blokere for kopier af sit storsælgende diabetesmiddel Victoza.
- Mylan argumenterer, at patentet ikke tilføjer noget nyt og derfor ikke burde have været udstedt, skriver Bloomberg News.
Novo Nordisk har i søgsmål hævdet, at Mylans planer krænker syv af Novos patenter, og Novo Nordisk har derfor bedt en ret i Wilmington, i delstaten Delaware, om at blokere for "fremstillingen, brugen, udbuddet og salget af Mylans produkt i USA" samt import af kopiproduktet til USA indtil udløbet af de syv patenter.
Novo Nordisk kræver samtidig "monetær afhjælpning", hvis en kopi skulle nå markedet inden da. De syv patenter, som Novo Nordisk vurderer, står til at blive krænket, udløber i perioden fra juli 2021 og februar 2026, skriver Bloomberg News.
Victoza solgte i 2018 for 18,1 mia. kr. og udgjorde 16,2 pct. af Novo Nordisks omsætning, så der er tale om et slagsmål om en meget vigtig indtægtskilde for det danske selskab.
Victoza er et GLP1-analog, som patienter indtager med en indsprøjtning til behandling af diabetes type 2.
/ritzau/FINANS