Der er ikke mange virksomheder i medicinalsektoren på verdensplan, der kan prale af en vækst i lokale valutaer på 16 pct., da gennemsnittet ligger og roder nede under 5 pct. Novo Nordisk kan, men det var slet ikke fokus, da aktiemarkedet skulle vurdere præstationen efter et kvartal med stærk vækst og en opjustering.
De fortsatte problemer med at forsyne patienter med fedmemedicinen Wegovy og endnu et års ventetid på at vide, om midlet sænker risikoen for hjerte-kar-tilfælde, blev omdrejningspunktet for de fleste analytikerkommentarer.