Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk, vil hjælpe de omtrent 50 mio. mennesker, der på verdensplan lever med en demenssygdom.
“Vi er godt klar over, at der er en kirkegård af produkter, der er mislykkedes inden for det her felt. Men de forskellige resultater, der peger i samme retning, får os til at tro, at vi har en større chance, end nogen af de der tidligere er mislykkedes
Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk
Beslutningen om at teste vidundermolekylet semaglutid på Alzheimers sygdom blev truffet onsdag, og det kræver en investering på 3,5-4 mia. kr. at få svar på, om Novo Nordisk kan noget andet og mere end den bunke af mislykkede produktkandidater, der har været på området de seneste mange år.
“Vi er godt klar over, at der er en kirkegård af produkter, der er mislykkedes inden for det her felt. Men de forskellige resultater, der peger i samme retning, får os til at tro, at vi har en større chance, end nogen af de der tidligere er mislykkedes,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Han peger på, at semaglutid, der allerede vinder markedsandele for Novo Nordisk på diabetesmarkedet og ventes at gøre det samme på markedet for vægttabsprodukter, har flere mekanismer, der gør det fordelagtigt ift. Alzheimers.
“Semaglutid er et skønt molekyle. Det har effekt på selve nervecellerne, det har effekt på hjernens stofskifte, og det har måske også effekt på den inflammationsproces, der kører inde i hjernen, når man har Alzheimers sygdom,” siger Mars Krogsgaard Thomsen.
Medicinalgigantens analyse af egne studier med glp1-stofferne liraglutid og semaglutid har vist, at risikoen for at udvikle demens nedsættes med 53 pct., når man behandles med dem. Desuden læner Novo Nordisk sig op ad undersøgelser af patienter, som allerede bruger forskellige glp1-stoffer, ligesom selskabet er bestyrket i sin tro på baggrund af en række dyreforsøg.
Hvis selskabet lykkes og kommer helt i mål med et lægemiddel, der faktisk kan stoppe eller vende sygdomsudviklingen for alzheimerpatienter, vil selskabet være det første, som gør det, og det vil være det første produkt mod Alzheimers, der godkendes siden 2004.
pct. af det årlige r&d-budget koster udviklingen af alzheimermidlet de næstefire år.
“For menneskeheden og folk med Alzheimers vil det være en ganske stor triumf. Vi har ikke taget den her beslutning let. Vi har tænkt over den ganske længe,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Valget af en tablet frem for en indsprøjtning af semaglutid, som ellers har vist sig at virke bedre, skyldes dels, at folk helst vil undgå nåle, og at patentbeskyttelsen af tabletten gælder helt til 2040.
På verdensplan lever 50 mio. mennesker med en demenssygdom, og sygdommen er hastigt voksende. Ud over at være voldsomt indgribende i folks evne til at føre en normal tilværelse, er det en enorm byrde for samfundet. I USA i 2020 koster behandlingen af Alzheimers 300 mia. dollar i direkte omkostninger, hvilket ikke tæller tab af produktivitet, ved at folk ikke kan arbejde, hvilket tilføjer yderligere 250 mia. dollar til omkostningen.
Derfor er der også tale om en væsentlig kommerciel mulighed for Novo Nordisk, som tidligere af investeringsbanken Morgan Stanley er vurderet til et ekstra salg på 25 mia. kr. Novo Nordisk vil ikke kommentere det kommercielle potentiale endnu, og ej heller om der skal en partner ombord for at lykkes med entréen på et helt nyt marked for medicinalkoncernen.
Da Novo Nordisk allerede er på vej ind på tabletmarkedet og dermed hos familielægerne, vil selskabet så at sige kunne slå to fluer med samme tablet, da samme tablet vil virke mod diabetes og Alzheimers. Novo Nordisk er dog ikke så velbevandret hos neurologerne.
“Vi skal også kunne dække neurologerne, og der kan vi enten selv opbygge kompetencer, eller vi kan hyre sælgere ind eller finde en kommerciel partner”, siger Mads Krogsgaard Thomsen, der kan gruble over den beslutning de næste fire år.
