ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo Nordisk med ny ansøgning for milliardhåb i USA

Opdateres 18.15 -Årets helt store kurstrigger for C20-kæmpen Novo Nordisk er netop blevet udløst.

Novo Nordisk skriver i en meddelelse, at selskabet genindsender Tresiba-ansøgningen til de amerikanske myndigheder.

Penge
Storbank: Novos værdi kan stige med 800 mia
Medicinalkæmpen har tidligere meldt ud, at man ville træffe en endelig beslutning om Tresiba-ansøgningen i første halvår af 2015, og allerede nu er der altså klarhed.

"Genindsendelsen ventes at finde sted indenfor den næste måned," oplyser Novo Nordisk i en meddelelse til fondsbørsen.

Pres fra storbank

En bred vifte af analytikere og banker vurderer, at markedsværdien af Novo Nordisk kan stige 100-150 mia. kr. på nyheden.

Virksomheder
"Det er rigtig rigtig stort for Novo Nordisk"
Senest lød det fra gigantbanken Citi, at Tresiba-ansøgningen skulle genindsendes i år, hvis der skulle bygges videre på den høje kursværdi i Novo Nordisk.

Tresiba har været flere år undervejs, og hvis det var gået efter planen, havde insulinet allerede været på markedet i dag.

Havde til 2016

Sådan skulle det dog ikke gå. I 2013 blev Novo Nordisk taget på sengen af FDA, da sundhedsmyndigheden til stor bestyrtelse for mange afviste Tresiba og krævede flere undersøgelser.

Penge
Studier af lyn-insulin begejstrer Novo
FDA satte dermed Novo Nordisk tilbage på markedet for langtidsvirkende, også kaldet basale, insuliner i USA, hvor den største konkurrence kommer fra Sanofi og Eli Lilly.

Siden da har Novo Nordisk været i gang med såkaldte Devote-studier af Tresiba, der løber til udgangen af 2016. Det har imidlertid hele tiden været en mulighed at genindsende ansøgningen før tid, og det er, hvad adm. direktør Lars Rebien Sørensen & co. nu har gjort.

Fakta om Tresiba
  • Tresiba er en langtidsvirkende insulin, der er det største markedssegment på godt 70 mia. kr. globalt.
  • Hidtil har Novo Nordisk ikke kunnet vælte Sanofis insulin Lantus af pinden med det eksisterende middel levemir. Hvor Levemir solgte for 14,2 mia. kr. i 2014, var salget af Lantus på hele 47 mia. kr., og Novo Nordisk håber at vende den udvikling med Tresiba.
  • Sanofi har netop sendt en mere potent version af Lantus på markedet i USA, og flere kopilignende stoffer ventes på markedet i den kommende tid. Konkurrencen skærpes i USA, og det er derfor vigtigt, at Novo Nordisk deltager med flere insuliner, herunder Tresiba.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis