Trods insulinpriskrig i USA, milliardnedtur i selskabets biofarmaceutiske forretning og en nedsat medarbejderstab på omkring 1300 ansatte inden årets udgang, er medicinalvirksomheden Novo Nordisk fortsat langt foran konkurrenterne, når det kommer til indtjeningsevne.
Det skriver Berlingske Business.
Selvom det kunne ligne et mindre dødvande for medicinalkoncernen, viste Novo Nordisk i årets tredje kvartal en overskudsgrad på den primære drift på knap 43 pct., hvilket er langt bedre end de europæiske konkurrenter. Den franske ærkerival, Sanofi, og britiske GlaxoSmithKlines præsenterede overskudsgrader på henholdsvis 32 og 31 pct.
"Det fortæller en historie om, at det godt kan være, at Novo fremstår presset, men at det altså er en sandhed med modifikationer. Novo Nordisk opererer inden for et meget attraktivt forretningsområde med diabetes, hvor vi desværre kan se, at der bliver flere og flere patienter," siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, til Berlingske Business.
I et marked med få store selskaber har insulinproducenterne løftet deres listepriser i USA markant. Det har ført til kritik fra patientorganisationer og sagsanklager om prisfusk mod blandt andet Novo Nordisk og Sanofi. Novo Nordisk har flere gange afvist beskyldninger med at fremhæve de store rabatter, der gives til amerikanske patienter på insulin, skriver avisen.
/ritzau/FINANS