ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo Nordisk fedmekombination leverer gode resultater

Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16.58- Torsdag eftermiddag er der godt nyt til Novo Nordisk. Selskabet har nemlig offentliggjort resultater af et kombinationsforsøg med fedmebehandling.

Det er opmuntrende med disse imponerende resultater

Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør Novo Nordisk

Selskabet har fået gode resultater i et fase 2-forsøg med midlet AM833, og et fase 1-kombinationsforsøgt med midlet og Semaglutid til behandling af fedme. Det offentliggør Novo Nordisk i en fondsbørsmeddelelse.

Novo testede en kombination af AM833 og Semaglutid, hvor patienterne, der havde en gennemsnitlig kropsvægt på 95,1 kg, efter 20 ugers behandling opnåede et gennemsnitligt vægttab på 17,1 pct.

Forsøget testede også bivirkninger, og selskabet oplyser, at midlet blev godt tolereret.

“Det er opmuntrende med disse imponerende resultater, og vi ser frem til yderligere at vurdere effektiviteten og sikkerheden af AM833,” lyder det fra Novos forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen i meddelelsen.

Derudover blev AM833 også testet alene. Forsøget blev lavet med fem forskellige ugentlige doser, og ca. 100 patienter var med i hver.

“Forsøget nåede sit primære endepunkt ved at demonstrere et vægttab på 10,8 pct. i uge 26 med AM833 ved dosen 4,5 mg sammenlignet med et vægttab på 3,0 pct. med placebo,” står der i meddelelsen.

Vægttabet er statistisk signifikant, fremgår det.

AM833 efterligner stoffet amylin, som normalt dannes med insulin og øger mæthedsfornemmelsen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis