ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo Nordisk, Eli Lilly og Sanofi skal svare på anklager under afpresningsregler

Novo Nordisk skal sammen med franske Sanofi og amerikanske Eli Lilly forsvare sig mod anklager i USA om organiseret afpresning - "racketeering", som det hedder i USA - og påstand om, at de tre selskaber krævede alt for høje priser på insulin, mens de betalte kommission eller rabatter til medicinindkøbere.

Det har den føderal dommer Brian R. Martinotti i New Jersey besluttet torsdag, skriver Bloomberg News.

De tre medicinalproducenter er anklaget for at have oppustet de officielle listepriser på deres insulinprodukter, mens de reelle priser, som selskaberne forhandlede med sygekassernes medicinindkøbere, de såkaldte "pharmacy benefit managers" (PBM), blev holdt nede via hemmelige rabatter.

Pharmacy benefit managers forhandler medicinpriser med farmaselskaberne på vegne af de amerikanske sygekasser, og de modtager afregning fra forsikringsselskaberne, deres kunder, baseret på rabat i forhold til listepriserne. Derfor beskyldes medicinalproducenterne for at benytte den udvidede forskel mellem listepriserne og de virkelige markedspriser som dække for de voksende rabatter.

Rabatterne betaler producenterne for at få bedre aftaler med de respektive sygekasser, hvilket kan påvirke efterspørgslen på præparaterne, og derfor påstås det, at selskaberne ikke konkurrerer på priser, men på rabatter, skriver Bloomberg News.

Der er tale om to sager mod de tre insulinproducenter. Det ene er et massesøgsmål bestående af patienter uden sygeforsikring og patienter med delvis forsikringsdækning, som har måttet lægge en egenbetaling for at dække deres insulinbehov, og som for begges vedkommende helt eller delvist har betalt de højere listepriser. Det andet søgsmål er anlagt af MSP Recoevry Claims Series LLS, der køber og overtager tilbagebetalingskrav fra patienter.

I begge sagsanlæg hævder sagsøgerne, at de tre selskaber har overtrådt RICO-bestemmelserne i amerikansk lovgivning. RICO står for "Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act" og er blandt andet blevet brugt i kampen mod organiseret kriminalitet, altså mafiaen, i USA. Stævningerne peger også på overtrædelser af flere statslige regler om forbrugerbeskyttelse og bedrageri.

MSP kan dog ikke få lov at føre sin sag baseret på RICO-reglerne, da de ikke omfatter "indirekte købere", slog dommer Martinotti fast, ligesom en række andre påstande fra MSP om bedrageri og overtrædelse af forbrugerregler blev afvist.

Novo Nordisk, Eli Lilly og Sanofi har en samlet andel af insulinmarkedet i USA på mere end 90 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis