Novo Nordisk har de seneste år oplevet et hidtil uset pres på forretningen, som i år har tvunget selskabet ud i store forandringer, der indtil videre har kostet 1000 job. Flere fyringer kan være undervejs, siger kommunikationsdirektør Mike Rulis.
Torsdag skar medicinalkæmpen 250 job i USA, efter at der i sidste uge blev nedlagt omtrent 400 job i forskning- og udviklingsafdelinger i Danmark og Kina, heraf 370 job i Danmark. Det skal lægges oveni nedskæringer i Japan og Kalundborg mm. tidligere i år.
"Det er givetvis ikke den sidste melding, man har set, men der er ingen tvivl om at sådan noget som forskning og udvikling og det amerikanske datterselskab, numerisk er noget af det største, fordi de organisationer er så store som de er," siger Mike Rulis.
Han peger på, at nettoantallet, når året er omme, bliver noget lavere, da en række nye stillinger vil blive oprettet.
"Så hvad netto er, når året er omme, tør jeg ikke spå om," siger han.
Men der er nedlagt omkring 1000 job i år?
"Ja, det passer meget godt."
I juni fortalte topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at selskabet ville tilpasse forretningen, da Novo Nordisk rammes af et krav om øgede rabatter i USA fra 2019, der skærer 1-2 procentpoint af omsætningen, ligesom selskabet generelt presses på insulinforretningen og oplever modgang i salget af blødermidler.
Drypvis i stedet for stor sparerunde
Kilder oplyste på det tidspunkt, at selskabet måtte fyre i tusindvis, og at jobbeskæringen kunne nå op i størrelsesordenen 2000-3000 job. Den store massive besparelsesrunde har Lars Fruergaard Jørgensen afvist er på vej, men drypvist er beskæringerne nu nået op omkring 1000.
Hvor kommer de næste jobnedlæggelser?
"Jeg vil ikke kommentere, hvor der kan tænkes at komme noget. Der kan sagtens være andre dele af organisationen, der arbejder på at skulle justere nogle ting. I nogle dele af organisationen kan det betyde, at der skal ansættes nogle flere, og i andre dele skal der afskediges nogle," siger Mike Rulis.
I USA er 100 af de 250 job, der forsvinder stabsfunktioner, hvor tesen er, at man kan gøre tingene smartere og enklere end man gør i dag.
"Der er ingen ændring i det overordnede i, at vi skal gøre tingene enklere, for vi har måske haft en tendens til at gøre tingene indviklede med mange godkendelseslag," siger Mike Rulis.
Det kan vel frigøre ressourcer og gøre job overflødige, også i stabsfunktioner i Danmark og Schweiz?
"Det gør det også. Nogle back-officefunktioner forsvinder sikkert også, fordi der er ting vi holder op med at gøre, eller vi kan gøre ting enklere end vi har gjort hidtil," siger kommunikationsdirektøren.
Omkostninger skal ned i USA
I USA er budskabet fra ledelsen i Novo Nordisk klar, at den modgang der kommer i 2019 fra de øgede rabatter skal modvirkes af lavere omkostninger.
"Der bliver en omkostningsbesparelse, for det er vi nødt til. Men der bliver også frigjort midler, der skal styrke vores indsats bag nogle af de produkter, som vi venter vil drive den fremtidige vækst," siger Mike Rulis.
Det er især Ozempic, der ventes at være den helt store vækstskaber for Novo Nordisk over de kommende ti år, da lægemidlet både udvikles som indsprøjtning og senere en pille, og ventes at kunne bruges uden for diabetes, herunder fedme og muligvis til behandling af fedtlever og hjertekarsygdomme.
"De job som er ledige eller oprettes i USA vil netop være steder, hvor der skal mere kraft bag indsatsen. Vi er nødt til at prioritere hårdere, for vi har kun de penge vi har, og vi kan ikke bruge lige mange penge på alle produkter. Vi må skære ned nogle steder, for at kunne øge indsatsen andre steder, og i et land som USA er vi nødt til at sænke omkostningsbasen på grund af de begivenheder der har været med øgede rabatter mm.," siger Mike Rulis.
Er de 250 job, der er skåret væk i USA det, eller kommer der mere ind udgangen af første halvår 2019?
"Jeg vil ikke begynde at sætte tidsfrist på, men du kan regne med, at det er det for i år, men hvordan det ser ud om to-tre år, er der ingen, som ved," siger Mike Rulis.
Løbende justeringer
Han understreger dog, at man skal forvente flere justeringer fra Novo Nordisk end i årene med støt vækst i salget på 10 pct. om året, for de er ovre.
"Ændringerne pågår og der er ingen slutdato for ændringerne. Vi bliver aldrig færdige."
Medicinalbranchen udvikler sig så hurtigt på grund af ny teknologi, øgede krav til produkterne og ændringer i markedsvilkårene, så skal der skabes bæredygtig vækst, skal virksomhederne løbende kunne tilpasse sig den nye virkelighed.
"Venter man for længe, risikerer man at blive overhalet indenom, og derfor vil der løbende ske justeringer i en virksomhed som Novo Nordisk i en kadence, som er højere end man har været vant til i de seneste ti år," siger Mike Rulis.