ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo Nordisk-boss: TV-reklamer for 140 mio i USA giver bonus

Novo Nordisk topsællert Victoza har stoppet tilbagegangen i USA, efter at selskabet har fået inkluderet, at lægemidlet reducerer risikoen for hjertekarsygdomme i indlægssedlen.

Det præsenterede topchef Lars Fruergaard Jørgensen tirsdag på selskabets kapitalmarkedsdag i Måløv.

Novo Nordisk præsenterede, at Victoza har 49 pct. af markedet i Nordamerika, målt i værdi. De nyeste recepttal viser, at Novo Nordisks Vicgoza har stabilliseret sin andel af nye recepter i USA, men faktisk får flere nye recepter hjem end konkurrenten Trulicity fra Eli Lilly.

Har man diabetes har man 6-8 gange højere risiko for at få hjertekarproblemer, og Victoza reducerer risikoen med 13 pct.

Samtidig med den opdaterede indlægsseddel har Novo Nordisk vist aggressivitet på tv-reklamer, og alene i oktober måned brugte selskabet 140 mio. kr. sammenlignet med 640 mio. kr. i hele 2016 på annoncering for Victoza.

”Vi forsøger at etablere, at lægen ikke kun skal behandle diabetes, men også følgesygdommene, og vi ruller nu en global kampagne ud, for at øge opmærksomheden om følgesygdomme ved diabetes,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk.

”Vi har sagt, at vi ville øge vores reklameforbrug, og dette er et eksempel på det,” sagde topchefen efter at have vist et eksempel på de reklamer, der kører i USA i øjeblikket.

Victoza fanger nu lige så stor en andel af de helt nye patienter (NBRx), da begge har en andel på 42 pct., mens Victoza i sommermånederne havde en andel på 38 pct., hvor Trulicity fra Eli Lilly løb 43 pct. af recepterne af nye patienter, der er helt nye på GLP1-området.

"Vi er ret glade for, hvordan markedet tager imod budskabet," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Fremgangen for Victoza skal primæret bruges til at stoppe tabet af markedsandele i USA indtil Novo Nordisk kan lancere efterfølgeren Semaglutide, som ventes godkendt i december, og inden for diabetes har fået varemærket Ozempic, som er en ugentlig injektion til behandling af diabetes.

Lars Fruergaard regner med, at Ozempic kan lanceres i USA i løbet af første kvartal af 2018, og i løbet af året skal der så forhandles sundhedsplaner, inden man senere i 2018 kan reklamere bredere over for patienterne, som man nu gør for Victoza.

USA udgør omtrent to tredjedele af det samlede salg af Victoza for Novo Nordisk, og solgte for lige godt 20 mia. kr. i 2016.

Novo Nordisk vil være vinderen inden for GLP1-lægemidler, som har vist sig gavnlige ikke bare på diabetesområdet, men også fedmeområdet samt potentielt inden for fedtleversygdommen NASH samt hjertekarsygdomme og nyresygdomme.

GLP1 vokser med tocifrede rater, men udgør fortsat kun omtrent 12 pct. af det samlede diabetesmarked.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis