ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo Nordisk bekræfter milliardsøgsmål: Afviser beskyldninger og vil kæmpe i retten

Opdateret kl. 14.40- I en fondsbørsmeddelelse bekræfter Novo Nordisk det søgsmål med et krav om erstatning på 11,8 mia. kr., somBørsen kunne fortælle fredag

En gruppe aktionærer herunder pensionskasser og formuforvaltere mener, at medicinalgiganten har manipuleret med aktiekursen og har derfor stævnet selskabet ved Retten i Glostrup med krav om en erstatning på 11,8 mia. kr. 

Virksomheder
Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning
"Novo Nordisk er uenig i beskyldningerne og er klar til at forsvare selskabet i sagen," lyder det i meddelelsen. 

Sagsøgerne mener simpelt fortalt, at Novo Nordisk har vildledt aktiemarkedet ved at fastholde for høje forventede langsigtede salgstal for insulinforretningen i USA.

Og at Novo Nordisk ikke har oplyst tilstrækkeligt til markedet om hvor store rabatter, selskabet tilbød de amerikanske indkøbere, de såkaldte Purchasing Benefit Managers, (PBM), for at inkludere Novo Nordisks produkter på listen over tilgængelig receptpligtig medicin.

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at Novo (...) har afgivet og udbredt urigtige, ufyldestgørende og vildledende oplysninger, samt undladt at offentliggøre intern viden, og at dette udgør kursmanipulation (...)," skriver advokaterne for aktionærerne, Thomas Ryhl, og Christian Benedictsen-Nislev fra Njord Lawfirm i stævningen.

Mere specifikt mener de utilfredse investorer, at Novo Nordisk sammen med konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi hævede listepriserne på insulinprodukter for at dække over de øgede omkostninger til rabatterne til indkøbere.

Men at medicinalfirmaerne godt vidste, at deres stigende listepriser ikke kunne fastholdes grundet stigende politisk og regulatorisk indblanding.

Og selv da Sanofi og Eli Lilly åbent fortalte om det stigende pres på priserne, fastholdt Novo Nordisk ifølge investorerne, at man langsigtet kunne opretholde priserne på grund af innovation og nye produkter såsom Tresiba.

Virksomheder
Novo Nordisk opjusterer efter stærkt kvartal
Men da Novo Nordisk senere beskrev udfordringerne med prispresset på insulinmarkedet, faldt aktiekursen. 

Det skete ved præsentationen af halvårsregnskabet i 2016, hvor aktien faldt 10 pct., igen kvartalet efter, hvor aktiekursen dykkede 15 pct. og ved offentliggørelsen af årsrapporten for 2016, hvor der blev hakket 7,3 pct. af aktiekursen.

De sure aktionærer vil have erstattet de tab, de har haft på aktier købt og solgt fra februar 2015 og to år frem. I den periode steg aktiekursen fra 290 til 411 på det højeste, for siden at falde 44 pct. til 231 kr.

De mener, de har købt aktier i Novo Nordisk "på et oppustet og forkert prissætningsgrundlag, idet sagsøgerne netop handlede Novo-aktierne på grundlag af ukorrekte og upålidelige markedsoplysninger fra Novos side," som de formulerer det i stævningen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis