ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo Nordisk åbner sin nye fabrik i Rusland

Novo Nordisk har fredag åbnet for sin nye fabrik i Rusland til formulering og påfyldning af moderne insulin til det russiske marked.

Produktionen på den nye fabrik, der ligger i Kaluga-regionen, omfatter både Penfill insulinampuller og FlexPen insulininjektionspenne, skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

"Fabrikken i Kaluga er et signal om vores engagement overfor mennesker med diabetes i Rusland. Lokale undersøgelser viser, at op imod 10 millioner russere har sygdommen, og med vores investering er vi med til at sikre, at moderne insulin af høj kvalitet er tilgængelig for de mange diabetikere i Rusland, som hver dag er afhængige af vores produkter," siger Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør for Novo Nordisk, i meddelelsen.

Med etableringen af den nye fabrik har Novo Nordisk indtil videre skabt omkring 150 nye job. Novo Nordisk har også produktion i Danmark, Brasilien, Kina, Frankrig og USA.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis